Faktaboks

Strø Kirke
Sogn
Strø Sogn
Provsti
Hillerød Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Hillerød Kommune
Strø Kirke

Kirken set fra sydøst. Kirken er omgivet af middelalderlige mure i munkesten. Indvendigt står kirken med hvælvede lofter og hvidtede vægge. Hvælvene er fint udsmykkede med kalkmalerier. Foto: 2006.

Strø Kirke
Af .
Strø Kirke

Kirken set fra nordøst. Foto: 2006.

Strø Kirke
Af .

Strø Kirke er en sognekirke, der ligger på en svag forhøjning i byens nordøstlige hjørne.

Kirkegård

Kirkegården, som har bevaret sine historiske skel, er omgivet af middelalderlige mure af munkesten. Mod syd findes en køreport med muret portal, og i nord er der en fodgængerlåge. Lige øst for indgangsportalen i syd findes et ligkapel og materielrum, som hovedsageligt er fra 1931-1932, men hvis vestre del stammer fra senmiddelalderen, hvor bygningen blev opført som kirkelade.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor, tidligere med apsis, og skib, opført i rå kampesten med hjørnekvadre af granit, frådsten, kridt og jern-al. I senmiddelalderen blev sakristiet mod nord og tårnet mod vest tilføjet, og i 1738 blev korets nuværende afslutning mod øst opført. Endelig blev der i 1769 tilføjet et våbenhus.

Den romanske del af kirken er opført ad to omgange. Først blev koret og den nu forsvundne apsis bygget, og senere skibet. Af de oprindelige døre og vinduer er korets nordvindue meget velbevaret, selvom det er tilmuret, mens skibets to vestligste vinduer i nord og syd også findes bevaret, men tilmuret. Der er svage spor efter den oprindelige norddør, mens syddøren endnu er i brug.

Tårnet er fra omkring år 1500 og er bygget af munkesten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en slank, spidsbuet arkade og har spidsbuede blændinger, dvs. murnicher, som dekoration på væggene.

Via en spindeltrappe er der adgang til de øvre stokværk, og på øverste stokværk (etage) er der i hvert verdenshjørne to spidsbuede glamhuller, altså vinduer hvor lyden fra klokkerne kan undslippe. Øverst krones tårnet af et saddeltag med kamtakkede gavle i øst og vest. Gavlene er udsmykket med tvillingeblændinger og runde blændinger.

Sakristiet er også af munkesten og er sandsynligvis yngre end tårnet. Ligesom tårnet har det en gavl med kamtakker og en enklere dekoration af tre spidsbuede blændinger.

I 1738 styrtede korets oprindelige apsis ned, hvorfor der blev opført en ny korafslutning. Den er opført som en femsidet polygon af enkelte genbrugte munkesten, men ellers små røde mursten.

Våbenhuset fra 1769 afløste et ældre våbenhus på samme sted af bindingsværk.

Kirkens tagværk er overalt af fyr og fra 1773. I kirkelig sammenhæng er dette relativt nye tagværk, da tagværk fra middelalderen ellers er forholdsvis almindelige i kirker.

Indvendigt står kirken med hvælvede lofter og hvidtede vægge. Hvælvene er fint udsmykkede med kalkmalerier.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Strø Kirke

Ornamentik i Strø Kirke. Kalkmalerierne findes i koret og er dateret til 1520-1530. De er malet af et ukendt værksted og forestiller indskrifter, vrængende figurer og masker, helgener og indvielseskors. Foto: 2006.

Kalkmalerier i Strø Kirke
Af .
Kalkmalerier i Strø Kirke

Uidentificeret biskop.

Kalkmalerier i Strø Kirke
Af .
Kalkmalerier i Strø Kirke

Kalkmalerier med ornamentale detaljer, som forestiller geometriske former, herunder både cirkler, firkanter, romber og trekanter, samt rankeslyngsornamenter som forestiller krabbeblade, ranker, blade og bånd. Foto: 2006.

Kalkmalerier i Strø Kirke
Af .

Strø Kirkes kalkmalerier findes i koret og er dateret til 1520-1530. De er malet af et ukendt værksted og forestiller indskrifter, vrængende figurer og masker, helgener og indvielseskors. Hertil kommer en del ornamentale detaljer, som forestiller geometriske former, herunder både cirkler, firkanter, romber og trekanter, samt rankeslyngsornamenter som forestiller krabbeblade, ranker, blade og bånd.

Inventar og gravminder

Strø Kirkes inventar stammer fra mange forskellige perioder, med repræsentanter fra både romansk og gotisk tid, renæssancen, barokken og senere.

Kirkens ældste inventarstykke er kummen fra den romanske granitdøbefont. Den er ret råt tilhugget og udsmykket med to rundstave. Foden er nyere og af cement.

Fra omkring år 1300 stammer kirkens korbuekrucifiks, som er relateret til krucifikset i Ramløse Kirke.

Alterbordet er af træ og har en forside fra 1567. På alterbordet findes kirkens altertavle, som er fra omkring år 1600 og er i meget enkel renæssancestil. Altertavlen blev beskadiget, da apsissen styrtede ned i 1738, og blev derfor fornyet en del ved den lejlighed. Tavlens storfelter, som er opdelt af joniske pilastre, er udstyret med tre malerier fra 1875, der forestiller Peter og Paulus og centralt Kristus, der træder ud af graven.

Prædikestolen er fra 1630 og er udsmykket med rigt og livligt udført snitværk. Den er relateret til flere nærliggende kirkers prædikestole, bl.a. Dråby og Kyndby. Den er opbygget af fire fag, som er opdelt af apostlene Simon, Peter, Andreas, Paulus og enten Thomas eller Judas Thaddæus. Storfelterne er udsmykket med arkader, hvori Markus, Matthæus og Lukas ses.

På kirkegården findes to meget slidte gravsten fra 1786 og 1788.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig