Kyndby Kirke

Kirkegården, som sandsynligvis er udvidet mod vest, er omgivet af et dige af beplantede kampesten, der mod syd og sydøst er sat i cement. Kirkegårdens hovedindgang er en smedejernsport mod øst, men der findes også en mindre indgang med låge mod sydvest. På nordøstsiden af kirkegården ligger et kombineret redskabsrum og toiletbygning fra 1960, og på vestsiden af kirkegården ligger et ligkapel med trappeformede kamtakkede gavle. Tidligere fandtes også et kalkhus, og indtil 1876 en klokkestabel.

Kirken er et hvælvet langhus, hvis midterste del er skibet af en frådstenskirke fra første halvdel af 1100-tallet. Vestenden er en forlængelse fra omkring år 1400, og østenden er et langhuskor fra 1500-tallet. Tårnet foran syddøren er fra 1876 og blev opført i stedet for et ældre våbenhus. Tidligere fandtes en tagrytter over koret, dvs. en lille tårnlignende konstruktion ovenpå taget, og i kirkens vestende stod tidligere et bindingsværkstårn.

Fra den oprindelige romanske frådstensbygning, som også har haft kor og muligvis apsis, er kun skibet delvist bevaret. I skibet er tre oprindelige vinduer delvist bevaret, heraf to mod nord og et mod syd. Den oprindelige syddør er stadig i brug, men norddøren er tilmuret.

Omkring år 1400 blev skibet udvidet mod vest, men dateringen er forbundet med en vis usikkerhed. Bygningen er bygget af kasserede frådsten fra den nedrevne vestgavl samt marksten.

Langhuskoret mod øst er formodentlig fra 1500-tallet, sandsynligvis sidst i århundredet. Det erstattede et ældre kor, hvis frådsten blev genbrugt i den nye bygning med iblandede marksten. Taggavlen på bygningen er udsmykket med blændinger, dvs. en slags dekorative murnicher.

Tårnet, som ganske usædvanligt står syd for skibet, blev opført i 1876 efter tegninger af arkitekten Vilhelm Tvede. Det er bygget af små røde mursten og blev først kalket i 1943. Øverst har den et pyramidetag.

Tidligere stod et klokketårn af bindingsværk i kirkens vestlige del. Det formodes at være styrtet sammen i forbindelse med ringningen under Frederik 4.s død i 1730.

I kirken findes en række kalkmalerier. På kirkens nordvæg ses en større romansk udsmykning fra perioden 1080-1175, malet af Jørlundeværkstedet samt en række gotiske udsmykninger på hvælvene fra 1375-1475, udført af Skuldelevværkstedet. De romanske malerier forestiller scener fra Jesu og Jomfru Marias liv, hvorimod de gotiske malerier primært er ornamentik, som forestiller blomster, blade og geometriske former.

Kirkens inventar bærer præg af at have hørt under godset Svanholm i en lang periode – deres navne og våbenskjolde er indgraveret på meget af inventaret.

Noget af kirkens ældste inventar er korbuekrucifikset fra omkring 1275. Armene på Kristusfiguren og selve korset er dog fra 1945. Oprindeligt har Kristusfiguren sandsynligvis båret tornekrone, men denne findes ikke længere.

Døbefonten er fra omkring år 1600 og er lavet af sandsten med en firkantet fod og ottekantet kumme. Skaftet og kummen er udsmykket med relieffer, som bl.a. forestiller et våbenskjold tilhørende Eske Bille, som ejede Svanholm mellem 1592 og 1608.

Prædikestolen er fra 1645 og er beslægtet med prædikestolene i Nørre Herlev Kirke, Strø Kirke, Dråby Kirke og Kregme Kirke. Den består af fire fag, som er adskilt af hermer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. De symboliserer dyderne for klogskab, styrke og håb, hvorimod de to andre ikke kan afkodes. På selve storfelterne ses arkader, hvori der er figurer af evangelisterne Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.

Altertavlen er et maleri fra 1862, som forestiller Kristus, der velsigner kalken. Det er indsat i en portalindramning i romansk stil.

Alterbordet fra 1952 er muret og står op ad korets østvæg. Orglet og kirkens bænke stammer ligeledes fra 1952.

I kirken findes et epitafium, dvs. en mindetavle uden tilhørende grav, fra omkring 1770, samt en gravsten i tårnrummet fra 1481. På kirkegården vest for kirken findes tillige et monument fra omkring 1827.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kundby Kirke på sogn.dk