Kregme Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod øst og nord i henholdsvis 1840 og 1883, er omgivet af en mur af kampesten og tegl, bortset fra udvidelserne. Østudvidelsen er omgivet af en mur af rå og kløvede kampesten, mens nordudvidelsen har teglmur og levende hegn om sig. Mod øst findes en køreport og to fodgængerlåger. På kirkegården findes et ligkapel i nygotisk stil, opført efter tegning af Albert Jensen i 1906, og ligeledes findes der lige uden for den vestre kirkegårdsmur et materielhus fra 1970.

Kirken består af et lavt kor og skib fra 1100-tallet som blev forhøjet i slutningen af 1200-tallet eller starten af 1300-tallet. Det er opført af kampesten med velhuggede hjørnekvadre. Omkring 1500-1550 blev der tilføjet flere tilbygninger, herunder en forlængelse af skibet mod vest, våbenhuset mod syd samt et tårn der helt atypisk står nord for koret.

I den ældste del af bygningen er den eneste bevarede detalje fra opførelsen den oprindelige syddør.

Omkring år 1300 blev kirken omfattende ombygget. Store dele af skibets indervægge og alle væggene i koret blev muret om, og både kor og skib blev forhøjet med op mod halvanden meter, ligesom der blev indsat nye vinduer. Af disse vinduer er der bevaret spor af tre i skibet. Skibet fik bjælkeloft, mens koret blev overdækket af en tøndehvælving.

Af de tre tilbygninger er forlængelsen af skibet mod vest sandsynligvis den ældste. Den er opført af munkesten, og gavlen er udsmykket med en kamtakket gavl med ni høje blændinger som dekoration.

Syd for skibet står kirkens våbenhus, som er opført af munkesten. Typisk for egnen er det udsmykket med to spareblændinger, dvs. murnicher, i hver langmur, og ligesom vestforlængelsen er våbenhusets gavl også udsmykket med kamtakker og blændinger.

Kirkens tårn er som de andre tilbygninger af munkesten og er ganske usædvanligt opført nord for koret, altså i den nordøstlige ende af kirken. Langt de fleste kirketårne står ellers mod vest. Denne placering skyldes givetvis kirkens placering på den stejle bakke, hvor der ikke var mulighed for at placere tårnet mod vest. Forneden er tårnets østmur udsmykket med tre cirkelblændinger, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i nord og syd. Gavlene er fint udsmykkede med kamtakker og blændingsdekorationer.

Kirkens tagværk er overvejende fra den store istandsættelse i slutningen af 1200-tallet eller starten af 1300-tallet, men er ret væsentligt fornyet i løbet af 1700-tallet. Indvendigt står kirken i dag hvidkalket med fladt gipsloft i skibet, mens tårnrummet og koret har hvælvede lofter.

I koret findes to kalkmalerier. Det ene er senromansk og forestiller barnemordet i Betlehem, en fortælling fra Matthæusevangeliet, mens det andet er fra 1559 og forestiller en indskrift.

Kirkens inventar er af meget forskellig alder og spænder helt fra den romanske døbefont til nye tilføjelser som alterbordet, som er fra 1950.

Kirkens ældste inventarstykke er som nævnt den romanske granitdøbefont. Den er udsmykket med en rundstav, dvs. et profileret bånd, på kummen, mens foden er fra 1897. Årsagen til den nye fod er at fonten i en årrække stod på en gård i Kregme og først blev tilbagekøbt til kirken i 1897.

Et andet bemærkelsesværdigt inventarstykke er degnestolen fra 1560, som i dag står foran prædikestolen.

Prædikestolen er fra 1646 og minder i sin opbygning om prædikestolene i Strø, Dråby og Kyndby Kirker. Den består af fire fag som er opdelt af figurer der forestiller Gud fader og fire apostle. På hver af de fire fag ses evangelisterne.

I sakristiet findes et maleri fra 1844 af Kristus der velsigner en kalk, indsat i en nygotisk ramme. Før 1950 fungerede maleriet som altertavle.

Stolestaderne er fra 1876 og i dag gråmalede, ligesom orgelpulpituret fra 1904 der er i samme klassicistiske stil.

Alterbordet er fra 1950 og er muret. Ovenpå det står et nyere støbt krucifiks der fungerer som alterprydelse.

I kirken findes flere gravminder, herunder et epitafium, dvs. et mindesmærke, fra 1671 på skibets sydvæg samt flere historisk interessante gravsten indmuret i kirkens mure, som spænder over perioden fra omkring 1325 til 1859. Hertil findes en sten til minde over sognets faldne i 1864 og på kirkegården et monument over en provst fra 1797.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sognets hjemmeside