Illustration fra The Novels and Letters of Jane Austen, udgivet i 1906.
Illustration fra The Novels and Letters of Jane Austen, udgivet i 1906. Af . Materialet er fri af ophavsret

Storbritanniens litteratur: Romantik (1790-1830)

Romantikken i engelsk litteratur er på mange måder en protestbevægelse, både politisk, åndeligt og æstetisk. Selvom Edmund Burke manede til politisk besindighed i sin Reflections on the Revolution in France (1790), var den overvejende litterært-intellektuelle stemning i perioden for omstyrtning af etablerede institutioner og sandheder.

Thomas Paines The Rights of Man (1791-1792) satte den radikale politiske dagsorden sammen med samfundsfilosofiske skrifter og prosafiktion af bl.a. William Godwin og Mary Wollstonecraft samt lyrik af William Cowper. William Blake registrerede fattigdom og ufrihed i en personlig åbenbaringsmytologi af episke dimensioner, og den unge William Wordsworth skrev i begejstring om revolution og tankens grænsebrydende flugt. Imens havde Robert Southey og Samuel Taylor Coleridge planer om at skabe en "kommune" i USA.

De store lyrikere

William Wordsworths og Samuel Taylor Coleridges fælles skrive- og udgivelsesprojekt Lyrical Ballads (1798) signalerede et brud med flere hundrede års tradition for et særligt lyrisk sprogregister og anbefalede et digterisk sprog, der afspejlede almindelig sprogbrug.

Også lord Byron og Percy Bysshe Shelley advokerede idealistisk for lighed, frihed og broderskab, hvorimod John Keats foretrak den knap så direkte tone i en lyrik præget af lyst til at eksperimentere med og sætte sig ud over det traditionelt givne formsprog i forsøget på at kombinere en mættet stoflighed med abstrakte idéer.

Prosaen i den romantiske periode

Mens lyrikken udforskede billedsprogets evne til at udtrykke sindstilstande og følelser, viste prosaen sig i stand til stadig mere fleksibelt at håndtere den hverdagslivets virkelighedsspejling, som romanen var blevet eksponent for, og som ses i Jane Austens sæderomaner, Walter Scotts historiske fortællinger og Maria Edgeworths samfundskritik i fiktionsform.

Også essayistikken havde fundet en form, der fungerede i forhold til emner og publikum. Det vidner talrige og populære essays om fra William Hazlitt, Charles Lamb, Thomas De Quincey og Thomas Love Peacockom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Britisk litteratur

Ebbe Klitgård
lektor, ph.d. og dr. phil., Roskilde Universitet