I Songs of Innocence and of Experience (ca. 1784-ca. 1805, udvalg på da. i Sange om uskyld og erfaring og andre digte, 1978) ville William Blake beskrive "menneskesjælens to modsatte tilstande".
De kristent-pastorale billeder og det barnlige lystprincip i uskyldssangene modsvares af det ironisk-satiriske perspektiv og den sociale og erotiske dæmoni i erfaringsverdenen.
Satiren The Marriage of Heaven and Hell (1790-ca. 1793, på da. i William Blake: Udvalgte skrifter, 1970) blander prosa og vers, ekstravagant-fantastiske stykker og knappe fyndord ("Helvedes ordsprog"), og han vender gængs engle- og djævlevisdom på hovedet ved at gøre djævlene til positive identifikationsfigurer.
I de "profetiske" bøger udvikler William Blake sit eget mytologiske system: The French Revolution (1791), America (1793?), Visions of the Daughters of Albion (1793), Europe (1794), The First Book of Urizen (1794), The Book of Ahania (1795), The Song of Los (1795), The Book of Los (1795) mfl. Senere udbygges mytologien i tre store episke digte: "The Four Zoas" (1795/96-1807?), "Milton" (ca. 1800-08?) og "Jerusalem" (ca. 1804-ca.1820).
De ødipale kampe mellem fader- og sønnefigurer i de tidlige profetier — inspireret af Den Franske Revolution — afløses hos den sene Blake af en større koncentration om Jesus-skikkelsen som bogstavelig befrier og budbringer om de sidste tider. Og Albions (Englands, menneskehedens) opvågnen efter en tusindårig, dødlignende søvn markerer i alle tre tekster et afgørende apokalyptisk vendepunkt.
Et dansk udvalg af William Blakes skrifter findes i Syner og Fakta (1987).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.