Thomas Paine

Faktaboks

Thomas Paine
født:
1737
død:
1809

Thomas Paine, 1737-1809, britisk filosof og amerikansk revolutionær. Thomas Paine emigrerede til Amerika, hvor han i 1776 udgav Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien.

Efter uafhængigheden bosatte Paine sig 1787 i Paris, men vendte 1790 tilbage til England, hvor han skrev sit vigtigste værk, The Rights of Man (1791-92); heri forsvarede han revolutionen, politisk reform og progressiv beskatning.

Thomas Paine blev anklaget for forræderi og flygtede 1792 til Frankrig. Senere frastødtes han af revolutionsledernes ateisme og udgav The Age of Reason (1795-96), der angiveligt skulle være et forsvar for deismen, men snarere blev et angreb på kristendommen. I 1802 rejste han atter til USA.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig