Den Amerikanske Revolution. Det britiske parlament vedtog i 1764 Stempelloven, hvorefter de 13 amerikanske kolonier året efter blev pålagt en særlig stempelafgift; offentlige papirer, aviser, spillekort m.m. skulle imod en mindre afgift påføres et specielt stempel. Kolonisterne reagerede voldsomt, og selvbestaltede grupper, de såkaldte Frihedens Sønner, truede stempelopkræverne til at nedlægge hvervet. Britiske varer blev boykottet, og handelen standsede, fordi de handlende nægtede at benytte stempelmærkerne. Intentionen med loven var at få amerikanerne til at bidrage til nedbringelsen af den britiske statsgæld, som efter Syvårskrigen var blevet uhørt stor. Som følge af koloniernes hidsige modstand og for ikke at sætte penge til ophævede parlamentet Stempelloven den 1. maj 1766. Stikket her er en besk kommentar til lovens korte levetid, ironisk afbildet som et begravelsesoptog. I baggrunden ses skibe, der lastes med bl.a. en statue af William Pitt, amerikanernes helt under Syvårskrigen og modstander af Stempelloven. Revolutionen var således ikke kun funderet på dybsindige betragtninger over naturretten og stats- og folkeretlige principper, men i høj grad også på utilfredshed med Stempelloven og andre økonomiske love, der var pålagt amerikanerne af det fjerne parlament i London.
USAs Uafhængighedserklæring Første side af udkast til den amerikanske uafhængighedserklæring. Mændene på billedet som udformede den. Thomas Jefferson, Benjamin Franklin og John Adams.
Den Amerikanske Revolution 1775-1783, bestod i de amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en føderal republik. Toneangivende lag i de 13 britiske kolonier i Nordamerika modsatte sig øget skatteudskrivning efter Den Fransk-indianske Krig (1755-1763), idet de mente, at de ikke kunne pålægges nye skatter uden samtykke.
Den Nordamerikanske Frihedskrig, Uafhængighedskrigen
Pålæg af told og stempelafgifter udløste stempellovskrisen (se Stempelloven) og kulminerede med Boston Tea Party, hvorefter det britiske parlament lukkede Bostons havn og indskrænkede Massachusetts' selvstyre. Dette fik kolonierne til at danne Kontinentalkongressen, som koordinerede modstanden og gav George Washington ledelsen over hastigt organiserede tropper.
Revolutionens militære forløb, Frihedskrigen, begyndte allerede i 1775 med væbnede sammenstød ved Lexington og Concord nær Boston; og med Uafhængighedserklæringen 4. juli 1776 blev bruddet med Storbritannien uigenkaldeligt.
Fra hovedkvarteret i New York jagede de britiske tropper Washingtons hær af nødtørftigt udrustede kolonister. Det lykkedes imidlertid ikke briterne at fastholde kontrol over erobrede landområder, hvilket viste sig at blive afgørende. I 1781 gik en større britisk hær i en fælde ved Yorktown, hvor en fransk flådeenhed i samarbejde med Washington tvang 8000 mand til overgivelse. Året efter kom fredsforhandlinger i gang, og Parisfreden, hvorved Storbritannien anerkendte USA's selvstændighed, blev undertegnet den 3. september 1783.
Det langvarige oprør indebar, at idéer om selvstyre udviklede sig til tale om stemmeret og demokrati. Den Amerikanske Revolution var i sin oprindelse et forsvar for ejendomsrettens ukrænkelighed. Slaveri såvel som undertrykkelse af indianere fortsatte.
Men det konservative formål nødvendiggjorde en omfattende folkelig mobilisering, som gav brede grupper af hvide mænd værdifulde erfaringer med organisering af fælles kræfter. Det var umuligt at genoprette besiddende gruppers eneret på politisk indflydelse efter krigen. Politiske konsekvenser kom derved til at overskygge sociale og økonomiske følger.
Frihedskrigen bidrog til at fremskynde opbruddet i europæisk politik, der ledte til Den Franske Revolution. Amerikanerne havde vist, at selv en stormagt kunne besejres af en lille og "primitiv" nation, hvis denne var besjælet af en lighedsidé, som adskilte regeringsmagt fra etablerede privilegier som slægtsforhold og økonomisk besiddelse.
I de følgende to hundrede år blev Den Amerikanske Revolution til en ofte generende del af folkestyrets samvittighed. De politiske idealer om lighed og demokrati har spillet en central rolle i nationens selvforståelse. Når sociale fordele, knyttet til fx religion, race, køn eller uddannelse er blevet udnyttet til at skabe politiske magtpositioner, har kritiske røster kunnet henvise til disse idealer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.