Stempelloven, Stamp Act, britisk lov om beskatning af de nordamerikanske kolonier fra marts 1765. Loven pålagde en stempelafgift på retsdokumenter, toldpapirer, værtshusbevillinger og aviser for at nedbringe den offentlige gæld, som var stiftet under Den Fransk-indianske Krig (1754-63). Kolonisterne anerkendte Parlamentets ret til at regulere handelen ved hjælp af told, men ikke retten til at opdrive skatter. Efter voldsomme protester blev loven tilbagekaldt året efter; den havde da allerede skabt en politisk mobilisering, som derpå aktiveredes, hver gang Parlamentet søgte at hævde sin ret til skatteudskrivning. Krisen ses derfor som indledning til Den Amerikanske Revolution.
Stempelloven
Stempelloven. Kolonisterne reagerede voldsomt på Stempelloven, og selvbestaltede grupper, de såkaldte Frihedens Sønner, truede stempelopkræverne til at nedlægge hvervet. Britiske varer blev boykottet, og handelen standsede, fordi de handlende nægtede at benytte stempelmærkerne. Stikket her er en besk kommentar til lovens korte levetid, ironisk afbildet som et begravelsesoptog. I baggrunden ses skibe, der lastes med bl.a. en statue af William Pitt, amerikanernes helt under Syvårskrigen og modstander af Stempelloven.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.