Snostrup Kirke

Kirkegården, som har bevaret sine historiske skel, er omgivet af en mur af rå kampesten, mod vest og sydvest dog kløvede kampesten. Mod sydvest har kirkegården en køreport med fodgængerlåge. Tidligere fandtes der på kirkegården en kirkelade. Syd for kirkegården står et ligkapel med materielrum og toiletter fra 1974, opført som erstatning for et ældre kapel fra omkring 1905.

Det er ikke sikkert, at kirken er den første på sin plads, da der i 1966 blev fundet to stavplanker i murværket ved kirkens norddør, som muligvis stammer fra en tidligere trækirke.

Kirken består af et romansk kor og skib opført af rå marksten med enkelte kløvede og kvaderhuggede sten og detaljer af kridtsten og frådsten. Hertil kommer et våbenhus, en forlængelse af skibet mod vest og et tårn fra senmiddelalderen.

I den ældste del af bygningen er tre oprindelige vinduer delvist bevaret, herunder korets nordvindue og et par mod syd og nord i vestenden af skibet. Alle er i dag tilmurede. Af de oprindelige døre er norddøren delvist ødelagt af et senere vindue, mens syddøren fortsat er i brug.

Den ældste tilbygning er sandsynligvis våbenhuset foran skibets syddør. Det er opført af munkesten og har udvendigt en gavl med trappeformede kamtakker, som er udsmykket med blændinger, altså en slags dekorative murnicher.

Henimod slutningen af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet blev skibet forlænget mod vest med en bygning af munkesten, indvendigt med flere partier af kampesten.

Det samtidige tårn af lignende materialer er forbundet med skibet gennem en spids bue og har tre stokværk, altså etager. Adgang til de øvre etager sker gennem en spindeltrappe i murværket, og øverst har tårnet saddeltag med næsten identiske trappeformede kamtakkede gavle mod øst og vest, som er udsmykket med hver syv høje blændinger.

Indvendigt præges kirken i dag af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, som for korets vedkommende sandsynligvis er fra 1300-tallet, mens skibet blev overhvælvet i slutningen af 1400-tallet.

Kirken har ingen synlige kalkmalerier, men i hovedskibet over hvælvene er der rester på væggene efter malerier, som blev malet af det såkaldte Isefjordsværksted i perioden 1460-1480. De forestiller forskellige bånd, blade og ranker. Fra senere århundreder har der desuden tidligere været forskellige dekorationer i selve kirkerummet, men disse er i dag overhvidtet eller gemt bag mindetavler.

Flere af kirkens middelalderlige inventardele er bevaret, mens meget fra 1500-tallet er gået tabt. Fra 1600-tallet stammer bl.a. prædikestolen og flere gravminder, mens stolene og altertavlen er fra 1800-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er døbefontens kumme, som er fra romansk tid og af granit. Den er i enkel stil, udsmykket med en spinkel rundstav, dvs. et profileret bånd, og står på en nyere, firkantet muret fod.

Fra sengotisk tid stammer en sengotisk figur, der forestiller Kristus som smertensmand, siddende på en bænk. Den stammer muligvis fra en katolsk sidealtertavle.

På alterbordet, som er fra 1966, sidder en alterbordsforside fra anden halvdel af 1500-tallet, som er dekoreret med rombeformer.

Prædikestolen er fra omkring 1630 og er udført af samme værksted som stolen i Blovstrød Kirke og Gørløse Kirke. Den er opbygget af fire fag samt et opgangsfag, som er udsmykket med relieffer af Kristus og de fire evangelister. Imellem disse er der hermer, dvs. figurer hvis underkrop udgøres af en søjle, som forestiller bibelske dyder.

Stolestaderne, altså kirkens bænke, er fra omkring 1840 og svarer til dem i Græse Kirke.

Altertavlen er fra 1842 og består af et maleri af C.W. Eckersberg, som forestiller Kristus og Maria Magdalene foran klippegraven, indsat i en samtidig ramme i nygotisk stil.

I kirken findes tre epitafier, altså en slags mindetavler uden umiddelbar tilknytning til en grav, fra perioden 1670-1892. Hertil findes i kirkens gulv flere gravstene fra perioden 1623-1684, og i kirkegårdens nordvesthjørne findes en såkaldt bondegravsten fra 1833.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Snostrup Kirke på sogn.dk