Græse Kirke

Kirkegården, som har bevaret sine senmiddelalderlige skel, er omgivet af et dige af rå kampesten forneden og tegl foroven, bortset fra sydmuren som er bygget af kløvede kampesten. Kirkegårdens indgange befinder sig mod nord og syd, hvor der er murede portaler. På kirkegården lå tidligere en kirkelade, som blev omtalt i 1614.

Kirken består af et kor og et skib og er opført ad to omgange mellem 1250-1300. Først kom koret og siden da skibet. Begge dele er bygget i munkesten som resten af kirken. Udover koret og skibet består kirken også af et våbenhus mod syd fra 1400-tallet, en middelalderlig forlængelse af skibet mod vest, et tårn, muligvis fra midten af 1500-tallet, som har et trappehus mod nord. Tårnet afløste i 1748 et ældre tårn på samme sted.

I den ældste del af bygningen findes to bevarede oprindelige vinduer i koret mod øst og nord, som senere er muret til. Den oprindelige syddør er også bevaret og er fortsat i brug.

Våbenhusets gavl er den oprindelige. Den er udsmykket med tre spidsbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher, som viser slægtskab med våbenhuset i Jydstrup Kirke.

Det middelalderlige skib er på et tidspunkt forlænget mod vest og blev skalmuret i 1800-tallet.

Vestforlængelsens vestmur blev gennembrudt af en rund bue ved tårnets opførelse, således at tårnrummet og skibet i dag er forbundet gennem denne. Tårnet er opbygget af tre stokværk (etager) og har af et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med trappeformede kamtakker, som stammer fra en ombygning i 1893.

Indvendigt står kirken i dag med hvidtede vægge og hvælvede lofter i koret og skibet, som stammer fra omkring år 1500.

Kirken har tidligere haft kalkmalerier, men disse er i dag stort set forsvundet. I 1898 blev der afdækket spor af malerier af blandt andet Sankt Laurentius’ martyrium samt af evangelistsymbolerne, men i dag findes kun meget svage spor af kalkmalerier på loftet over hvælvet.

Kirkens indre bærer præg af en restaurering fra 1965-1966, hvor der blev malet med farver, hovedsagelig blå toner sammen med gråt, på altertavle og prædikestol. Kirkens ældste inventarstykke er, som i mange andre kirker, døbefonten. Derudover er både 1500-, 1600-, 1700- og 1800-tallet repræsenteret.

Døbefonten af granit er senromansk og er ganske enkelt udformet.

I kirken befinder sig også en degnestol, som minder om dem i Strø Kirke og Kregme Kirke. Den er fra 1579 og står i dag ved døbefonten.

Altertavlen er fra 1616 med et maleri fra 1731. Den er i forholdsvis enkel renæssancestil og indeholder centralt et maleri af den sidste nadver.

Stolestaderne (kirkens bænke) fra 1838 svarer til stolene i Uggeløse Kirke.

Prædikestolen er ligeledes fra 1838 og er i en meget enkel stil. Den består af fire fag, og den er udsmykket med glatte rektangulære fyldninger. Over den hænger en samtidig sekskantet himmel.

Alterbordet er en nyere fyrretræskasse.

Foran våbenhusdøren findes en gravsten fra 1600-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Græse Kirke på sogn.dk