Faktaboks

Sogn
Gørløse Sogn
Provsti
Hillerød Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Hillerød Kommune

Gørløse Kirke består af et kor og et skib opført i munkesten og kampesten, et tårn, et våbenhus og et trappehus. Foto: 2004.

.

Gørløse Kirke indeholder mange kalkmalerier fra perioden 1300-1560. De forestiller Kristus, Sankt Kristoffer og forskellige væsner og dyr.

.

Gørløse Kirke er en sognekirke, som ligger let hævet over sine omgivelser i den vestlige udkant af Gørløse.

Kirkegård

Kirkegården blev udvidet mod nord i 1862 og mod vest midt i 1900-tallet. Den oprindelig del af kirkegården er omgivet af et dige af kampesten og munkesten. Udvidelsen mod nord er derimod omgivet af mure af kløvede kampesten, mens udvidelsen mod vest er omgivet af hæk. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport i nordøst; i vest kan kirkegården desuden tilgås via en sti gennem hækken. I kirkegårdens nordvestlige hjørne, helt ud til vejen, ligger et gotisk inspireret kapel i mursten fra omkring år 1900. Tidligere har der på kirkegården også været både kalkhus, dvs. et hus, hvor man blandede kalk til maling af kirkens mure, og kirkelade.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og skib fra den senere del af 1200-tallet og opført i munkesten og kampesten. Dertil kommer et tårn fra første del af 1500-tallet, et våbenhus fra omkring år 1600 samt et trappehus nord for tårnet fra 1800-tallet.

I den ældste del af kirken er murværket bygget stærkt om, og det er derfor umuligt at bestemme, om kor og skib er lige gamle, eller om de måtte være opført efter hinanden. I koret kan der dog spores blændinger, dvs. murnicher, som blev påbegyndt ved opførelsen, men senere opgivet. Af de oprindelige vinduer er det østlige i koret endnu bevaret, om end i tilmuret form. Den oprindelige norddør kan kun lige anes i murværket, mens den oprindelige syddør stadig er i brug.

Tårnet vest for kirken er opført i munkesten og har et oprindeligt vindue bevaret i syd, dog i tilmuret stand. Vinduet i vest er moderne. Oprindelig var der adgang til tårnets øvre stokværk, dvs. etage, via en udendørs trappe, men senere er det foregået gennem flere trappehuse, hvoraf der kendes både et af bindingsværk og et af mursten syd for tårnet; de er siden blev erstattet af det nuværende trappehus mod nord fra 1860’erne. Tårnet krones af et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med kamtakker og spidsbuede blændinger.

Våbenhuset er opført af store teglsten og er muret om flere gange siden opførelsen. Det er først omtalt i 1615 og har en udsmykket svungen gavl med blændingsdekoration.

Indvendigt står kirken hvidkalket, rigt dekoreret med kalkmalerier på sine hvælvede lofter.

Kalkmalerier

Gørløse Kirke
Gørløse Kirke. Tegning af kalkmaleri på skibets hvælving. Dateret 1887.
Af / Nationalmuseet, Danmark.

Kirkens kor, skib og tårn er rigt udsmykket med kalkmalerier fra perioden 1300-1560. De forestiller Kristus og Sankt Kristoffer samt moraliteter, fabler og talemåder, dyr, engle, vrængefigurer og masker, helgeninder, indskrifter og allegorier samt fabeldyr og fantasivæsener. Størstedelen af dekorationerne er dog de omfattende ornamentale detaljer, som forestiller naturalistiske blomster, mennesker, dyr og væsener, ranker og blade, vaser, buketter, frugter og bær.

Kalkmalerierne betegnes som bevaringsværdige. Især renæssanceudsmykningen i skibets hvælv er en flot repræsentant for samtidens kalkmaleri, om end den er hårdt restaureret og opmalet.

Inventar og gravminder

Af kirkens inventar har intet fra middelalderen overlevet, og den ældste inventargenstand er alterkalken fra 1551, som er fint udført med sekskantet fod. Alt andet er nyere, og generelt fylder renæssancen og barokken i kirken

Kirkens prædikestol er fra omkring 1625 og er fremstillet på samme værksted som stolen i Blovstrød Kirke. Den er opbygget af fire fag, som er udsmykket med nicher, hvori der er udskårne figurer af evangelisterne, mens fagene er opdelt af hermer, dvs. menneskefigurer, som bliver til søjler nederst. De er alle kvindelige, og mens den ene ikke kan bestemmes nærmere, forestiller de andre kærligheden, klogskaben, styrken og mådeholdet.

Kirkens stoleværk, dvs. kirkebænkene, er fra 1625 og er i dag grågrønne, men har tidligere været både røde, lyseblå og træfarvede.

Altertavlen er fra 1654 og rigt udsmykket med figurer. Centralt på altertavlen er der et maleri af den sidste nadver, som sandsynligvis er originalt, og nederst ses en oprindelig, forgyldt frakturindskrift. Tavlen er i dag malet med farver, som formentlig er fra 1800-tallet.

Døbefonten i sandsten er fra 1877 og i nygotisk stil.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig