Snesere Kirke

Den romanske kirke er opført i kampesten med detaljer i kridtsten. Den havde et skib i to fag og et tårn på den vestlige ende samt et kor, som nu er forsvundet. Skibets murværk og tårn er endnu bevaret i de tre vestligste fag af skibet. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord, som begge er helt muret til. Der er ikke bevaret spor efter den romanske kirkes vinduer.

Antagelig i gotisk tid er den romanske kirkes tårn blevet revet delvist ned, og skibet blev forlænget med det fag, der stod tilbage. Herefter er det nye tårn blevet opført vest for skibet. Tårnrummet har siden 1845-1847 tjent som våbenhus. I bunden har det en dybtliggende dør i et spidsbuet murfelt, og herover er der et enkelt, lille vindue i et spidsbuet felt. Øverst er der på alle sider tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd sat i rundbuede felter.

Begge taggavle har dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. Men hvor den østlige er fra den gotiske periode, er den vestlige fra 1902.

Ved nedbrydningen af det romanske østparti erstattedes dette af et langhuskor med mure af de ældre materialer blandet med munkesten. Her er der rester af et spidsbuet nordvindue, mens der kun er svage spor i murværket efter de tre andre oprindelige vinduer.

Dette blev bygget på nordsiden af den første østforlængelse lige efter år 1500. Det er opført i kridtkvadre og detaljer i munkesten. Det har et tilmuret nordvindue, som er fladbuet. Herover er der en bloktand-gesims, og øverst gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og blændinger, dvs. murnicher.

Trods den betydelige udvidelse af kirkerummet har man på reformationstiden igen udvidet kirken mod øst og tilføjet endnu et hvælvingsfag med en tresidet østlig afslutning. Denne tilbygning kan næppe være fuldendt før omkring år 1600. Der har i forlængelsen været et vindue mod nord og et mod syd, mens korpolygonen aldrig har haft vinduer.

Kirkens vinduer blev udvidet i 1809, og de er nu formet efter spidsbuede støbejernsstel, som antageligt er fra 1847.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det usædvanligt lange skib og de murede, hvælvede lofter. Mens den romanske bygnings kor og tårn endnu stod, er der omkring år 1400 i dens skib indbygget to gotiskehvælv. Vestforlængelsen har et sengotisk hvælv, som må være fra tiden henimod år 1500. De forskellige tilbygninger har krydshvælv fra deres respektive opførelse, kun tårnrummet har et ottedelt hvælv. Mellem den første og den anden forlængelse af koret indføjede man en korbue, som ikke er ældre end 1878.

Den romanskedøbefont af granit er hugget af en sten. Kummen har langs den øverste kant en zigzagfrise, hvori der er en lille figur med udbredte arme. Derunder ses fire svagt udhvælvede, skjoldagtige bægerblade, som er begrænsede af rundstave. Om bunden har den en stor tovsnoning, og den står på en nyere omvendt terningkapitæl.

På skibets nordvæg hænger der et krucifiks, som oprindeligt hang i korbuen. Den ældste del er det unggotiske korstræ fra ca. år 1300. Det har langs kanten huller til at huse ædelsten. Krucifiksfiguren er ikke er ældre end 1400-tallet.

Prædikestolen fra 1616 er i stil fra højrenæssancen. Den er skåret i det Schrøderske værksted i Næstved. I fagene er der arkader med figurer foran, som forestiller evangelisterne og Kristus med verdenskuglen. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller dyderne tro, fromhed, retfærdighed, kærlighed, styrke og klogskab.

Den barokke altertavle er fra 1728, og den er udført af Rasmus Dam i Beldringe. Storvingerne mangler nu, men tilbage er en arkitektonisk opbygning med snoede storsøjler og en barokt splittet gavl med en topkartouche med Frederik 4.s og Anna Sofies spejlmonogram. I midten er der et samtidigt maleri på lærred, som afbilder Kristus på korset med Maria, Johannes og Magdalene.