Sludstrup Kirke

Sludstrup Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Sludstrup er kirken opført i kampesten i regelmæssige skifter med tilhuggede kvadersten i hjørnerne. På den romanske kirkes sidemure og rundt om apsis har der været en udkragende frie med buer, som dog i dag er noget tilsløret med puds og kalklag.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den oprindelige syddør er tilmuret, men ses endnu. Norddørens karmsider er hugget af kampesten og kan i dag ses under det vestlige vindue. Af oprindelige vinduer er der et i apsis, et i koret og to i skibet, alle som tilmuringer eller som blændinger, dvs. murnicher, indvendigt.

Den romanske bygning har tydelige spor af et oprindeligt vesttårn, som var bygget af kampesten som den øvrige romanske kirke. Tårnets eksistens bevidnes bl.a. af murtykkelsen i skibets vestgavl. Det vides ikke, om tårnrummet stod i forbindelse med det øvrige kirkerum.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Sludstrup Kirkes gotiske tilbygninger er overvejende opført af munkesten, og de dateres ikke indbyrdes.

Sakristiets gavl er gotisk udformet med spidsbuede højblændinger.

Våbenhuset, som også har været brugt som ligkapel, er stærkt moderniseret med nye døre og vinduer. På sidemurene er der murværksdekoration i form af en trappefrise under gesimsen. I sydmuren er der et par udvendige nicher. Indvendigt er der også nicher, hvoraf hver anden i nyere tid er omdannet til vinduer. Fra våbenhusloftet er der en dør ind til skibet, som formentlig i tidligere tider har ført ind til et pulpitur.

Det gotiske tårn har selvsagt afløst det oprindelige, romanske tårn. Adgang til de øvrige stokværk, dvs. etager, sker via en trappe, som senere i middelalderen er blevet indbygget i et trappehus. Tårnets gavle er udformet i gotisk stil.

I renæssancen blev der opført et kapel på skibets nordside. Det er opført i mursten og gavlen har ni trappeformede kamtakker.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Det er en monolit, dvs. den er hugget af én sten. Under kummens overkant er der en lille rundstav. Samme udsmykning ser man på skaftet.

Også et vievandskar af granit fra romansk tid er bevaret. Et vievandskar var typisk i katolske kirker, hvor kirkegængere kunne dyppe fingrene i og derefter gøre korsets tegn.

En Mariafigur udskåret af træ findes i kirken. Den udgør resterne fra en sengotisk altertavle, som tidligere hang i kirken. Den blev udført omkring 1475 og blev i starten af 1600-tallet erstattet af den nuværende altertavle.

Samtidig med den tidligere altertavle er en korbuekrucifiksgruppe, som endnu er placeret på den oprindelige plads over korbuen, dvs. mellem kor og skib. Den er udført omkring 1475-1500 og består af den korsfæstede, flankeret af Maria og Johannes.

Et panel udført i gotisk stil er også bevaret i kirken. Det har tidligere været opsat på en af stolegavlene.

Prædikestolen er udført i ungrenæssancestil omkring 1590. På kurven er der fire fag, dvs. sider, som er adskilt af halvsøjler. I storfelterne er der portalfelter under buer, hvori der er malerier af Sankt Thomas, Sankt Philip, Jehova (dvs. Kristus med Verdenskuglen) og Sankt Bartolomæus. Malerierne er formentlig sekundære, udført omkring 1625. Prædikestolens nuværende farver fra 1741 blev fremdraget i 1928.

I 1625 udførtes adskillige dele af det nuværende inventar. Heriblandt malerierne på prædikestolen, altertavlen samt stoleværkets, dvs. kirkebænkenes, gavle.

Altertavlen er udført i bruskbarok. Storstykket flankeres af søjler med prydbælter. Topstykkets fyldninger er adskilt af hermer. På storvingerne er der frugtklaser, løvemasker, kvindehoveder og bruskværk. Topvingernes volutter afsluttes i kvindefigurer. I storfeltet viser maleriet Korsfæstelsen.

Stoleværkets gavle har riflede pilastre. Forrest i nordsiden er der indsat panelværk med fire storfelter med buer, som adskilles af halvsøjler. Under buerne er der malerier, som er samtidige med prædikestolen.

I kirken er der desuden bevaret en ældre pengeblok med jernbeslag.

Da der i 1925 blev udgravet til et varmeværk i kirken, fandt man i skibets østende en middelalderlig grav, muret af munkesten. Der er et særligt rum til hovedet og tilhugne munkesten hen over kroppen. Graven blev efter opdagelsen optaget og genopmuret i sakristiets gulv.