Skive Ny Kirke

Syd for kirken ligger den store kirkegård, som er indhegnet af en hvidkalket kirkegårdsmur, og syd herfor bugter Karup Å sig.

Kirken er opført i årene 1896-1898 og er tegnet af arkitekt Hans J. Holm. Opførelsen skete i forbindelse med planerne om nedrivning af sognets middelalderkirke, som var blevet for lille til områdets voksende befolkning. Da man imidlertid fandt bevaringsværdige kalkmalerier i den ældre kirke, blev det besluttet, at denne ikke skulle rives ned, men at den nye kunne bygges ved siden af. Dette resulterede i den ejendommelige situation, at der i dag er to markante kirkebygninger på samme lokalitet i Skive by.

I de første 30 år efter opførelsen blev den nye kirke flittigt brugt til gudstjenester, mens den gamle primært fungerede som gravkapel. Skive Ny Kirke viste sig dog allerede i løbet af 1930'erne at være blevet for lille, hvorefter Vor Frue Kirke fra 1936 atter blev taget i brug som kirke. I dag bruges begge kirker som hovedkirke.

Bygningen udgøres af et kor (mod syd) og et skib med korsarme samt et tårn (mod nord) med højt kobberspir. Ved korsarmenes sydfacader er der opført små, polygonale, dvs. flersidede, tilbygninger med løgkuplede taghætter.

Arkitekten valgte en korsformet grundplan med afvigende orientering, idet tårnet er placeret i nordøst i byens retning. Stilen er historiserende renæssance, og kirken står dermed som et typisk eksempel på tidens dominerende arkitektoniske tanker og byggestil, som var stærkt præget af nationalromantikken.

Kirken er opført i rød tegl på en sokkel af bornholmsk granit, og facaden er bl.a. udsmykket med tre vandrette bånd af lys kalksten. Samme kalkstenstype er anvendt omkring vinduerne, dels som sten i buestikkene og dels som hele indfatninger. På bygningen ses også stræbepiller, der øverst er afdækket med tegl. Umiddelbart herunder er et bånd af kalksten.

De i kalksten udførte vinduesindfatninger indrammer de enkelte vinduer med kløverformede nicher. Ovenover er der udsmykket med rosetter.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og skibet dækkes af en trekløverbuet tøndehvælving med stikkapper til de store, fladrundede vinduer. Over koret og korsarmene er der lave krydshvælvinger. Over indgangen til korsarmene er desuden opsat pulpiturer, dvs. balkoner, hvortil adgang sker gennem to små bygninger i hjørnerne mellem korsarmene og koret. I et kælderrum under koret er der indrettet konfirmandstue, fyrrum m.m.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i en lys gråblå nuance med lyserøde detaljer.

Tårnrummet fungerer som våbenhus, hvortil adgang sker gennem kirkens hovedindgang i nord (ned mod byen).

Tagene dækkes af skifer, tårnet dog af kobber.

I et rundvindue i tårnets nordside er der et glasmaleri fra 1904, som forestiller bebudelsen.

I kirken findes der enkelte ældre dele, som er overført fra den gamle kirke. Det gælder bl.a. prædikestolen fra omkring 1600, som er det ældste stykke inventar i kirken. Stolen er i sin udformning og snitværk tidstypisk med storfelter inddelt af pilastre. Prædikestolen står ubemalet. Den tilhørende lydhimmel, dvs. baldakin over prædikestolen, som er tilsvarende udformet med snitværk og englehoveder, hang indtil 2012 over stolen, men opbevares nu i Vor Frue Kirkes kapel.

Fra 1600-tallet stammer også en lysekrone i kirken, mens de nuværende alterstager er kopier fra 1926 af 1600-talsstager. De oprindelige 1600-talsstager er atter tilbage i middelalderkirken.

Alterprydelsen udgøres af en altervæg opsat ved korets østvæg. Væggen, som er samtidig med kirkens opførelse, er panelbeklædt med tre indbyggede malerier, alle malet af August Jerndorff i 1899. Malerierne er indsat i forgyldte lister.

Kirkens klokke er fra 1936, støbt hos de Smithske Støberier og bekostet af konsul Andreas Andersen (født 1904). I tårnet er der desuden et klokkespil bestående af klokker støbt til kirken i 2008. Kirkens orgel er fra 1984. Det er udført af P. Bruhn & Søn med dele fra kirkens forrige orgel.

Kirken har i sin korte levetid haft flere døbefonte, bl.a. en romansk, som nu er tilbage i Vor Frue Kirke. Siden 1987 har kirken haft en døbefont af sten fra 1956, tegnet af Thomas Havning, som tidligere var opstillet i Trinitatis Kirke i København.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Skive Ny Kirke på sogn.dk