Oldnordiske sagn, folkeviser og middelalderhistorien blev optaget i digtningen (se romantik), og en opfattelse af landskabet som spejling af folkekarakteren blev grundlag for de nationalromantiske malere, bl.a. J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard og Dankvart Dreyer, der skildrede det særlig danske: de åbne horisonter, den skyede, regntunge luft og landskabet som historiens aftryk med kæmpegrave og middelalderarkitektur.
Med illustrationerne til Adam Fabricius' (1822-1902) Illustreret Danmarkshistorie (1854-55) skabte Lorenz Frølich et nationalt billede af sagnhistorien.
Kunsthistorikeren N.L. Høyen opfordrede kunstnerne til at skabe et nationalt folkelivsmaleri, udtrykt af bl.a. Jørgen Sonne i Sankt Hans nat. De syges søvn på Helenes grav ved Tisvilde (1847, Statens Museum for Kunst), hvor folketroen, den nordiske sommernat og bondelivet forenes.
Inden for billedhuggerkunsten optog bl.a. H.E. Freund den nordiske gudeverden som motiv; i statuetten af Loke (originalmodel 1822) og Ragnarokfrisen (1825 ff.) søgte han bort fra den klassiske form, som dog forblev udgangspunkt for H.V. Bissens nationale mindesmærker Landsoldaten (1850-51 og Istedløven (1859-60).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.