Bygningen er opført over en længere årrække, hvor tårnet blev bygget først i perioden 1921-1927. Herefter blev underdelen taget i brug som midlertidig kirke, indtil den resterende kirkes færdiggørelse i 1940.
P. V. Jensen-Klints storværk må betegnes som det sidste storværk indenfor den nationalromantiske retning. Arkitekten har her ladet sig inspirere af de store, sengotiske kirker i købstæderne. Det ses i brugen af de dybtliggende døre og vinduer, de høje og smalle vinduer, fagene fremhævet med støtte- og stræbepiller, trappeformede gavle med kamtakker og blændinger i form af dekorative murnicher.
Alligevel har han skabt sit helt eget, moderne værk. Det fremgår tydeligst i arkitektens måde at bruge de arkitektoniske elementer på. Kapellerne på nord- og sydsiden er et eksempel på dette, for selvom kamtakkede gavle med højblændinger er typiske for gotikken, så er brugen af de tvedelte gavle arkitektens egen.
Det samme gør sig gældende med kirkens facade med det tredelte tårn aftrappet mod midten og med høje glamhuller til klokkernes lyd, der følger taglinjen. I midten af det midterste tårns mur er der en stor, rund blænding. Virkningen bliver næsten som en bjergtinde, så facadens afbalancerede og monumentale komposition kan kun tilskrives arkitektens moderne fortolkning af gotiske stiltræk. Tårnet er 49 meter højt.
Ligeledes er våbenhuset, der får foran tårnet, utraditionelt. Modsat sine middelalderlige forlæg er det opført i hele kirkens bredde. Det har en næsten mastodontisk komposition af blændinger over de tre meget dybtliggende portaler, hvis hele virkning er aldeles Jensen-Klintsk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.