P.C. Skovgaard var en dansk maler. På Kunstakademiet 1831-1845 var Skovgaard elev af bl.a. J.L. Lund, men blev også påvirket af C.W. Eckersberg; samtidig blev han udlært malersvend (1835).
P.C. Skovgaard knyttede sig i 1830'erne til bl.a. J.Th. Lundbye og Dankvart Dreyer, der sammen udgør et tyngdepunkt i guldalderens landskabsmaleri, præget i national retning af kunsthistorikeren N.L. Høyen.
Skovgaard studerede den klassiske europæiske landskabskunst, hvilket forklarer hans billeders storladne, ofte monumentale udtryk. Naturstudiet var grundlæggende for hans landskabsopfattelse; derom vidner friskheden i en række skitser fra det veldokumenterede sommerophold med Lundbye i Vejby 1843.
Motiverne fandt han oftest på Sjælland, især om foråret og sommeren, fx Udsigt over Skarresø (1845, Statens Museum for Kunst) og flere billeder fra Møns Klint. 1854-1855 opholdt han sig i Italien; inspiration fra Claude Lorrains billeder kom til udtryk i fx Sommereftermiddag ved en indsø (1859, Nivaagaard). Med de centrale værker Bøgeskov i maj (1857) og Blegeplads under store træer (1858, begge Statens Museum for Kunst) kom der en ny bredde og fylde i hans kompositioner.
Efter en rejse i 1862 blev hans værker under indtryk af fransk og engelsk landskabskunst mere dramatiske, og koloritten fik større tyngde, fx Sommereftermiddag med en bortdragende regnbyge (ca. 1862-1874).
P.C. Skovgaard malede tillige fremragende portrætter af bl.a. J.Th. Lundbye (1841, Statens Museum for Kunst) og N.F.S. Grundtvig (1847, Frederiksborg). Han malede også sine børn, Susette (Holten), Joakim og Niels; hustruen, Georgia Skovgaard (1828-68), var kunstbroderer. Han modtog i 1845 Thorvaldsens Medalje.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.