J.L. Lund var en dansk maler, født i Kiel.
J.L. Lund uddannede sig 1797-1799 på Kunstakademiet i København og i Dresden, 1800-1802 i Paris hos J.-L. David.
Under ophold i Rom 1802-1810 og 1816-1819 knyttede han venskab med bl.a. Friederike Brun, og han udviklede et historiemaleri, der var præget af Nazarenerne og deres interesse for den tidlige italienske renæssancekunst.
Samtidig med C.W. Eckersberg blev Lund i 1818 udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København. Foruden mytologiske motiver malede han en række altertavler, fx til Petri Kirke i København (1819), Akropolis-fortæppet til Det Kongelige Teater (1828) og hovedværket, billedserien over Danmarks religionshistorie i Statsrådssalen på Christiansborg Slot (1827-1843).
J.L. Lunds kontakter med udenlandske kunstnere som Caspar David Friedrich fik ligesom hans små landskabsmalerier betydning for bl.a. Johan Thomas Lundbye og Jørgen Sonne.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.