Faktaboks

Sogn
Sankt Petri Tyske Menighed
Provsti
Vor Frue-Vesterbro Provsti
Stift
Københavns Stift
Kommune
Københavns Kommune
Sankt Petri Kirke
Sankt Petri Kirke brændte under Københavns brand i 1728. Den blev genopbygget af Johan Cornelius Krieger, som var barokkens store arkitekt.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Sankt Petri Kirke er den eneste af hovedstadens kirker, som endnu har tydelige, middelalderlige dele. Med sine mange ombygninger og de tilbyggede gravkapeller af renæssancens og barokkens vigtigste arkitekter byder den ligeledes på fornemme arkitektoniske detaljer.

Kirken ligger på hjørnet mellem Sankt Peders Stræde og Nørregade, skråt overfor Københavns Universitets ældste bygninger og Vor Frue Kirke.

Kirkebygningen

Den gotiske kirke består af et kor og skib, og den fik i 1631 et tværskib mod nord, i 1634 et tværskib mod syd og i 1691 blev det nordlige tværskib forlænget. Vest for kirken ligger der et langt gravkapel med to fløje på nordsiden fra 1600- og 1700-tallet.

Sankt Petri Kirke står i blank mur med synlige byggematerialer, og den har sorte tegltage.

Den gotiske kirke

Stammen i den nuværende kirke er en enskibet gotisk teglstenskirke opført i midten af 1400-tallet, hvor den kaldtes Sankt Peders Kirke. Fra denne tid stammer murværket i de resterende dele af det øst-vest vendte skib, det femsidede kor og tårnets nederste del.

Den gotiske stil ses ved de spidsbuede vinduer, der ovenover har dobbelte bånd af savskifter, hvor teglstenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, støttepillerne samt den østlige gavls højblændinger, dvs. høje, dekorative murnicher.

Renæssancens og barokkens om- og tilbygninger

Gravkapeller ved Sankt Petri Kirke
Der er bygget gravkapeller ved kirken i 1648, udvidet i 1658-1659 og i 1681-1683. Det trelængede gravkapel i renæssancestil blev bygget under ledelse af Hans van Steenwinckel den Yngre.

I 1537 blev sognet nedlagt, og indtil 1585 blev kirkebygningen brugt som kanon- og klokkestøberi. Efter bygningens overdragelse til den tyske menighed i 1585 blev den istandsat af renæssancens store arkitekt, Hans van Steenwinckel den Ældre, hvorefter den fik sit nuværende navn, Sankt Peder i den latiniserede form.

Da menigheden blev større, opførte man i 1631 det nordlige tværskib og i 1634 det sydlige. Tværskibet mod nord blev igen udvidet i 1691, hvor man også indrettede en stor gravkrypt under fløjen.

Vest for kirken blev der i 1648 bygget et gravkapel, som blev udvidet i 1658-1659. I 1681-1683 byggede man under ledelse af Hans van Steenwinckel den Yngre desuden et trelænget gravkapel med fløje mod nord, ligeledes i renæssancestil.

Da røgen havde lagt sig efter Københavns brand i 1728, var også Sankt Petri Kirke bukket under. Den blev dog hurtigt genopbygget under barokkens store arkitekt, Johan Cornelius Krieger.

Tårnet

Tårnets tykmurede, nederste del er fra midten 1400-tallet, men dets spir blev ødelagt under branden. Under Kriegers genopbygning fik tårnet sin lidt smallere overbygning med hjørnemurværk, der efterligner stenblokke. Kriegers spir blev dog erstattet af det nuværende i rokokostil i 1756-1757, som er tegnet af Johan Boye Junge (1735-1807).

Senere arbejder

Under det engelske bombardement af København i 1807 led kirken betydelig skade. En del af de kugler, der faldt i og ved kirken, er nu ophængt i kapellet. Istandsættelsen skete i 1815-1816 ved stadsbygmester Johan Andreas Meyer (1783-1822).

I årene 1865-1866 gennemgik kirken en indre modernisering i nygotisk stil ved arkitekt H.C. Stilling, hvor væggene og hvælvene blev pudset glatte.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter, mens koret dækkes af et seksdelt hvælv. Skibets hvælv er samtidige med murene fra midten af 1400-tallets gotiske periode, mens korets hvælv antageligt blev genopført efter branden i 1728. Tværskibenes hvælv er fra disse bygningsafsnits opførelse.

Inventar i Sankt Petri Kirke

I Sankt Petri Kirke brændte kirkens inventar i 1728, og den har ad flere omgange fået udskiftet større inventarstykker. Bænkene i nygotisk stil er fra H.C. Stillings modernisering i 1865-1866. Desuden findes i kirken Bertel Thorvaldsens gipsmodel til nadverrelieffet i Vor Frue Kirkes prædikestol.

Som et kuriosum kan nævnes, at man under 2. Verdenskrig gemte Toraen fra Københavns Synagoge for nazisterne i krypten under kirken.

Alteret og prædikestolen

Altertavlen har en arkitektonisk opbygning med dobbelte søjler, som bærer en gesims med en trekantgavl, som er tegnet af Johan Andreas Meyer. Mellem søjlerne er der et maleri af J.L. Lund fra 1819.

Det tidligere altermaleri fra 1731 af Hendrik Krock hænger stadig i kirken, og det afbilder KristusOliebjerget.

Den cylindriske prædikestol er samtidig med alterets ramme, og den er tegnet af samme arkitekt, Johan Andreas Meyer.

Døbefonten

Døbefonten fra 1830 er i stil sen empire. Den er støbt i bronze med en tredelt fod med løvefødder, et akantusprydet skaft og en glat, lav kumme med keruber, dvs. englehoveder med vinger.

Kirkegården og gravminder

Kirkegården har mure omkring, der delvist er fra i hvert tilfælde 1500- og 1600-tallet, måske også endnu ældre dele. Under pesten i København i 1711 etablerede man endnu en kirkegård, som lå på den vestlige side af Larslejsstræde og dækkede store dele af karréens indre i den nordlige halvdel.

Størstedelen af gulvene i Sankt Petri Kirke har været gravet op, da der her har været etableret grave.

Gravkapellerne og krypterne nedenunder blev en af byens mest mondæne gravpladser, og de blev en betydelig indtægtskilde for den ellers kapitalfattige kirke. De rummer et meget stort antal begravelser med sarkofager, kister og epitafier, dvs. mindesmærker.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig