klokkespil

Klokkespil er musikinstrumenter bestående af støbte bronzeklokker, stationært ophængt i kromatiske tonerækker. Tonerne frembringes vha. et såkaldt stokklaviatur, der giver mulighed for kontrol af tonestyrke og klang, ved et klaverklaviatur eller ved automatik, der styres på forudbestemte tidspunkter af et ur. Koncertklokkespil (carillon) har mindst to oktaver og stokklaviatur. Klokkespil findes normalt i kirke- eller rådhustårne, men kan være ophængt i særlige fritstående tårne, campaniler (se kampanile).

Det automatiske klokkespil kendes i Flandern fra 1300-tallet, og i løbet af 1500- og 1600-tallet udvikledes både spillebordet og klokkernes klanglige egenskaber. I 1900-tallet er der fremkommet elektromagnetiske spilleværk til de automatiske klokkespil, der også kan være computerstyrede. Af Danmarks 76 klokkespil, heraf 21 koncertklokkespil, er instrumenterne i Vor Frelsers Kirke i København og Kong Frederik IX's Klokkespil i Løgumkloster de mest kendte. Det moderne repertoire spænder fra originalmusik til arrangementer af kirkelig og verdslig musik, filmmusik, musicals osv. Klokkenister uddannes på fire skoler i Europa, bl.a. i Løgumkloster.

Endvidere må såvel instrumenter med stemte metalstave opsat som et klaviatur og anslået med små trækøller som rørklokker henregnes til klokkespil.