Skelby Kirke (Næstved Kommune)

Den romanske del af kirken er opført i frådsten og andre stenarter. Den er nøjagtig dobbelt så lang, som den er bred. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. Den nordlige er i dag muret til, mens den sydlige stadig er i brug, selv om den er ændret. I kirken har der angiveligt været tre vinduer i hver af skibets langmure, og der kan påvises et vindue i den nordlige langmur i koret. Under taget løber der på de romanske dele af kirken en rundbuet frise. Skibets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og pibeblændinger, dvs. smalle murnicher.

Alle de gotiske ændringer og tilbygninger er opført i munkesten.

Omkring år 1500 rev man en romansk apsis ned for at kunne forlænge koret med et fag mod øst. Det havde et nu tilmuret vindue mod øst, og i nordmuren har der været en præstedør. Taggavlen har glatte kamme over gotiske højblændinger.

Våbenhusets syddør er udvidet formentlig i første halvdel af 1900-tallet. Det har en gotisk taggavl med kamtakker og højblændinger.

I tårnets sydlige mur er der en dør, som giver adgang til tårnrummet. Der er i bunden af tårnet to nyligt genåbnede, spidsbuede vinduer, og mod vest er der herover to par dobbelte vinduer, det øverste i spidsbuede murfelter. Der er tvillinge-glamhuller mod alle sider til klokkernes lyd; de sidder mod øst og vest i spidsbuede felter, mens de resterende er fladbuede. Taggavlene har kamtakker og forskellige systemer af blændinger, hvoraf de østlige er ældst.

Koret og skibet har i dag store, spidsbuede vinduer med støbejernsstel fra 1865.

I det indre står kirken hvidkalket. Skibet blev overhvælvet i gotisk tid. Af hensyn til rummets bredde anså man det for nødvendigt at dele det, så anlægget blev toskibet. Foruden vægpiller rejste man derfor midterpiller, hvor den østligste pille kom til at stå midt for korbuen. Korets vestligste hvælv er det ældste, og her er danner ribberne en ufuldstændig stjerne, mens hvælvet i korets forlængelse og i tårnet er fra de respektive tilbygningers tilblivelse.

Den monolitiske, romanske døbefont er af granit. Den firkløverformede kumme er dog stejl og har en spinkel rundstav under kummeranden samt en sværere over foden.

Som alterprydelse tjener et sengotisk korbuekrucifiks med sidefigurer fra tiden kort efter 1500. Snitværket tilhører Store Fuglede-mesterens gruppe og minder meget om krucifikset i Sankt Mortens Kirke i Næstved. Korstræet ender i cirkelskiver med evangelisternes tegn. Ved siden af står Maria, som med den ene hånd støtte sit hovedlinneds flig, mens Johannes Døberen står med sammenlagte hænder.

Prædikestolen fra 1580-1590 er i stil fra højrenæssancen. Den har i samtlige fag tomme nicher med en øvre muslingeskal. Under nicherne er der englehoveder, hvis vinger er oprindelige, medens ansigterne er udskiftet. Stolen bæres af en ret livfuld figur af Aron fra ca. 1650, som står i sit ypperstepræstelige skrud med brystsmykke, røgelseskar og mitra, dvs. den spidse hovedbeklædning, som er særlig for højt rangerende gejstlige. Træværket står umalet.

Kirkens bænke stammer fra samme tid som prædikestolen, men de er for en dels vedkommende suppleret med omhyggelige, senere kopier af de gamle.