Sandby Kirke (Lolland Kommune)

Kirkegården er siden middelalderen udvidet mod øst. Den har delvis sengotiske hegnsmure af munkesten. Hovedindgangen med kørelåge er fra vest.

Kirken består af romansk kor og skib samt sengotisk våbenhus, tårn og sakristi, som er opført i røde munkesten. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

De ældste bevarede bygningsdele i den romanske kirke er murværket i skibet og koret. Kirken har oprindeligt haft døre i skibets nordlige og sydlige langmure samt en præstedør mod syd i koret. I dag er skibets døre muret til, men præstedøren er stadig i brug. De oprindelige romanske vinduer er erstattet af rundbuede vinduer med små sprosser i empire-stil, der var fremherskende i begyndelsen af 1700-tallet til første halvdel af 1800-tallet.

Langmurene på skibet og koret krones af gesimser med flere friser. Deres taggavle har friser under tagkanten og øverst små korsblændinger, dvs. korsformede murnicher.

Tårnet er muret i samme bredde som skibet. På vestsiden står der to støttepiller, der har samme højde som trappehuset. I nord og syd har tårnet under taget en gesims, som ikke findes på de to andre sider. Det kan tyde på, at tårnet har haft gavle, før man i renæssancen opsatte det nuværende pyramidespir med dets fire kviste i bindingsværk. Tårnrummet er i dag forhal.

Våbenhuset på skibets sydside fungerer nu som ligkapel. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger. Sakristiet øst for koret har afløst en romanskapsis. Her har gavlen har et spidsbuet, gotisk vindue, der nu er tilmuret. Ved hjørnerne står to yngre skrå støttepiller. Gavlen er i øvrigt glat.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de flade stuklofter. Midt i korets loft sidder en roset omgivet af strålespidser, og i skibets loft er tre lignende rosetter omgivet af såkaldte firpasformede rammer. I tårnrummet og i sakristiet har lofterne krydshvælv, som er samtidige med tilbygningernes opførelse.

Mellem koret og skibet er en udvidet korbue, som er udhugget til firkantet form. Korets tagkonstruktion er fra senromansk tid, og sakristiet er fra den gotiske periode af middelalderen, mens kirkens resterende er fornyet.

Af det middelalderlige inventar er bevaret den romanskedøbefonts kumme af granit.

Altertavlen i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter er fra 1635. Den er efter al sandsynlighed udført af Hans Gudewerth den Yngre (1593-1671). Den usædvanlig fint skårne altertavle var oprindelig et epitafium, dvs. et mindesmærke. Den har i midten et maleri af Kristus, som flankeres af to søjler og rundtom er de mange forgyldte udskæringer. Tavlen er anbragt på en bræddevæg fra midten af 1700-tallet, som rimeligvis er samtidig med epitafiets forandring til altertavle. På siderne har den to flade, joniske pilastre med liljespir. Bemalingen af tavlen og bagvæggen stammer fra en restaurering i 1942, hvor man forsøgte at rekonstruere bemalingen fra midten af 1700-tallet.

Prædikestolen er ligeledes i bruskbarok fra 1635, og den er sandsynligvis et arbejde af Hans Gudewerth den Yngre. Stolen består af seks rigt udskårne fag med fremstillinger i ret højt relief af syndefaldet, Noah, der går ombord i arken, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. På stolens fire hjørner står hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Her ses en kvinde med bog og griffel, Retfærdigheden med sværd og vægtlod samt to engle, den ene med bog, den anden med lovens tavler. Det femte hjørne smykkes af en pilaster med maske og roset.

Den ottekantede himmel hører til prædikestolen. Den har englekonsoller på hjørnerne. Over hjørnerne er musicerende engle, og mellem dem er tre topstykker med bruskværk, hvor det midterste har Christian 4’s monogram. På himlens underside omgiver fire englehoveder et kvadratisk felt med helligåndsduen. Stolens bemaling med hvidgrå og guld er delvis en rekonstruktion fra 1942.

Pulpituret til orglet, dvs. det ophøjede galleri, i skibets vestlige ende er også i bruskbarok fra 1635. Panelet har på forsiden ti arkader opdelt af pilastre og gnidret bruskværk. Kirkens bænke er fornyede, men rester af det barokke stoleværk findes i kirken i andre funktioner. For eksempel bruges to af ryglænene som døre foran varmeapparatet. På korets sydlige væg hænger et maleri fra 1988 af Tommy Røder. Det afbilder gravlæggelsen.

I tårnrummets østlige væg sidder en gravsten fra midten af 1500-tallet. Det er en figursten fra Hans Malers værksted i Roskilde. I et arkadefelt står den afdøde i fuld rustning med opslået visir og hænderne hvilende på det store slagsværd.

Af andre gravsten er i tårnrummets østlige væg en sten fra begyndelsen af 1600-tallet, og på kirkegården er en sten fra 1629 foran præstedøren.

På kirkens nordvæg er der en mindetavle fra 1864. Den er over to lokale, som faldt i anden slesvigske krig, altså krigen i 1864. Tavlen er af hvidt marmor med forgyldt indskrift og palmegrene.

På kirkegården er et monument fra 1828 indsat i kirkens mur. Det er over Etatsråd Simon Andersen Dons, som var ejer af Frederiksdal (1756-1828), og hans to hustruer. De var Maren Diderichsen (1757-1793), som blev mor til fire børn, hvoraf tre døde, og Nicoline Hincheldey (1774-1813), som fik tretten børn, hvoraf seks døde. Monumentet er en hvid marmortavle i en glat, sorttjæret ramme med trekantgavl.

Desuden er der tre andre monumenter på kirkegården fra tiden omkring midten af 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk