Rømø Kirke

Kirken består af et langhus med sengotisk tårn i vest og tre efterreformatoriske tilbygninger, én mod syd fra år 1700, og to i nord fra 1626 og 1750, og en østforlængelse af langhuset fra 1751-1752. Endelig står der ved den nordøstre tilbygnings gavl et nyere våbenhus.

Den ældste del af bygningen er langhusets gotiske vestende i munkesten, som må være opført som forlængelse af enten et ældre gotisk skib eller en ældre kirke.

Det sengotiske tårn i vest er egnstypisk med fire gavle, og er også opført af munkesten, men murværket er stærkt fornyet siden.

De mange tilbygninger fra efter Reformationen skyldes Grønlandsfarten, som øgede sognets velstand og indbyggertal. Først kom den vestlige halvdel af den store nordre udbygning til: Den er opført af store røde sten, og 1736 blev gavlen forhøjet til sin nuværende højde. Herefter blev tilbygningen i syd tilføjet, og endelig blev den nordre tilbygning suppleret med den østlige halvdel, hvis gavl er bygget til at ligne den vestlige halvdels. De to halvdele er helt sammenbyggede, og udgør derfor i dag ét samlet rum. Nord for den østlige del af den nordre tilbygning står våbenhuset, som er opført i 1800-tallet som erstatning for et ældre trævåbenhus.

Indvendigt er hele kirken bemærkelsesværdigt lavloftet, med et gråt malet bræddeloft. Alle kirkens vægge er kalket hvide og står i dag uden kalkmalerier.

Tidligere fandtes der bag altertavlen en kalkmalet dekoration, som forestillede en baldakin.

Kirkens inventar er præget af lys egetræsmaling fra 1863, med undtagelse af den farverige prædikestol og altertavle.

Det ældste inventarstykke i kirken er den romanske granitdøbefont. Den er dekoreret med arkader og tre skævt fordelte, fremspringende menneskehoveder på kummen.

I kirken findes også et højgotisk korbuekrucifiks fra første halvdel af 1300-tallet og et eftermiddelalderligt muret alterbord, dækket af et simpelt, samtidigt fyrrepanel.

Prædikestolen i kirken er i renæssancestil og stammer fra 1584, men er omdannet i 1727. Dens seks fag er udsmykket med symmetriske akantusblade og portrætbuster, hvoraf de to forestiller Martin Luther og Philipp Melanchthon.

Altertavlen fra 1686 er i akantusbarok og er nok fremstillet på snedkerens Peter Petersens værksted i Tønder. Den er tæt beslægtet med en lignende altertavle i Uge Kirke og viser i sit storfelt et maleri af nadveren. Den har fået genskabt de oprindelige barokfarver fra 1953.

Kirkens omfattende stoleværk virker ensartet på grund af de næsten ens topstykker og ensartede lyse farve, men er reelt tilføjet i takt med, at tilbygningerne kom til. Der findes derfor stole fra både renæssancen og gotikken. På mange af stolene er der malet navne, i alt 47, tilhørende rige sømænd og navigatører, der købte faste pladser i kirken.

Kirken er også kendetegnet ved at have hele ni kirkeskibe hængende. Disse stammer fra år 1800 og frem.

Kirkegården og særligt den nordlige kirkegårdsmur er kendetegnet ved sine mange historiske gravsten, som er sat mellem 1681-1844. I kirken findes desuden et epitafium over Hans Iørgensen og hans ægtefælle, Mæred Hanskone, som døde i henholdsvis 1735 og 1771. Desuden findes der på skibets sydvæg en mindetavle over Rømøs faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918, mens faldne i samme krig samt 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851 og 1864) mindes på en mindesten i kirkegårdens nordøstlige hjørne.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside