Rødding Kirke

Kirkegården, der omgives af stendiger og store træer, følger omtrent de ældre skel, men er i anden halvdel af 1900-tallet udvidet mod nordøst. På kirkegården, nord for skibet, ligger der en gravsten fra 1500-tallet. Kirkens omgivelser er omfattet af en Provst Exner-fredning.

Syd og øst for kirken er der registreret arkæologiske lokaliteter (rundhøje og bosættelse).

Umiddelbart vest for byen ligger den tidligere hovedgård Spøttrup, hvis ejere gennem tiden har præget både kirkebygningen og inventaret.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet af flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området.

Bygningen udgøres af et romansk kor og skib med sengotiske tilføjelser i form af et tårn i vest og et våbenhus mod nord. Desuden er et kapel tilføjet ved skibets sydside i slutningen af 1500-tallet. De romanske dele er opført i granitkvadre over en skråkantet sokkel. Korets østmur støttes af to stræbepiller i mursten og kvadre med tegltag. Den østlige gavl er desuden opbygget af røde teglsten.

Hele kirken står i blankt facademurværk med synlige sten, på nær enkelte hvidkalkede detaljer omkring trappehuset.

Kirkens overordnede bygningshistorie fornemmes tydeligt ved synlige skift i materialebrug. De retkantede døre i nord og syd er endnu i brug. Af romanske vinduer er det østlige bevaret, mens udvidelsen af de øvrige vinduer er tydelig ved benyttelsen af røde mursten i nicherne.

Det sengotiske tårn er opført af genanvendte kvadre (i de nederste dele) og røde munkesten. Opgang til tårnets mellemstokværk, dvs. mellemetagen, sker gennem en trappe på nordsiden, som er opført i munkesten over kampestenssokkel. Den øverste del af tårnet er ombygget ad flere omgange, hvilket bl.a. ses ved de på nogle steder indsatte granitkvadre. Det nuværende pyramideformede spir blev tilføjet i anden halvdel af 1700-tallet. Spirets tagflade var oprindeligt lagt med spån, som dog blev udskiftet med aluminium efter et lynnedslag i 1961. Spiret krones af en vindfløj med årstallet 1961.

Det samtidige våbenhus er opført i munkesten over granitsokkel. Overdelen er senere ombygget og våbenhuset står i dag med en i 1700-tallet tilføjet gavl i barokstil med svungne kamme og spidsbuede højblændinger, dvs. murnicher.

Sydkapellet blev tilføjet i 1500-tallet som begravelse for slægten Below og står i dag i granitkvadre og munkesten. Soklen består både af kvadre med skråkant og marksten. Mod vest er der en fladbuet, nu tilmuret, dør. Bygningen blev i løbet af 1700-tallet ombygget, hvilket initialer og årstal (1768) på sydgavlen bl.a. vidner om. Sydfacaden inddeles med en profileret gesims under trekantgavlen. På en skråkantet sokkelsten i kapellets sydvendte murværk ses et indhugget indvielseskors. Den oprindelige begravelse blev sløjfet i 1866, og rummet benyttes i dag til siddepladser.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og både kor og skib dækkes af tøndehvælv, tilføjet i renæssancen. I korets østvæg ses en indmuret kvader med en helgengrav fra et nu forsvundet sidealter. Den meget brede korbue har profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på, ligesom støttepiller for hvælvene har profilerede kragbånd i både kor og skib. Stoleværket er malet i grå, grønne og røde nuancer. Tårnrum og kapel dækkes af otteribbet hvælv og forbindes med skibet via henholdsvis en spidsbue og en bred rundbue.

Hele kirken har blytag. Tagværket er historisk med både ældre og nyere dele i eg og fyrretræ. Tagkonstruktionen er klassisk opbygget med spær og hanebånd, og tidligere tiders forsøg på opretning og stabilisering ses tydeligt ved tilføjelse af lasker, dvs. plader, og jernstivere.

Kirken er istandsat i 1956-1958 samt efter 2007. Sidstnævnte istandsættelse omfattede bl.a., at kvaderstensmurværket blev bygget om. Omkring 2013-2014 blev kirkens kor nyindrettet. Her blev den eksisterende altertavle, dateret til 1889, flyttet fra koret, og en kopi af det oprindelige, romanske alterbord med relikviegemme blev opstillet. Alterbord og det åbne østvindue udgør nu alterprydelsen.

I forbindelse med kalkningsarbejde i 2004 blev der flere steder i kirken fundet rester af kalkmalede dekorationer, som dog i dag atter er overkalkede.

Det historiske inventar rummer væsentlige dele fra middelalderen, 1500- og 1600-tallet.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit med en glat, profileret kumme på en baseformet fod.

Dåbsfadet er af sydtysk type fra omkring 1575 og har en fremstilling af Bebudelsen i bunden.

Det markante alterbord af granit er en kopi af det oprindelige ”Røddingalter”, som i dag er en del af Nationalmuseets middelaldersamling. Alterbordet består af en kraftig granitplade med relikviegemme, som hviler på fire søjler, hvoraf den ene er formet som en knælende menneskeskikkelse. Med opsætningen af alterbordskopien og åbning af østvinduet i apsis mimer man nu den formodede korindretning i kirkens tidligste tider.

Fra det middelalderlige kirkerum er der desuden bevaret en stående bispefigur, som oprindeligt har siddet i en nu forsvundet sidealtertavle fra perioden 1450-1500. Den stående bispehelgen er skægløs med halvlangt hår. Højre hånd, der har mistet fingrene, er løftet. Venstre hånd mangler. Figuren er afrenset og har en del, formentlig original, staffering, dvs. bemaling og udsmykning, i behold.

Dele af en ældre altertavle fra 1594 med malerier fra 1700-tallet er ophængt i kirken. Det er en trefløjet opbygning i profilerede rammer. I sidefløjene er der malede indskrifter, mens midterfeltsmaleriet er en fremstilling af Korsfæstelsen.

Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1594. Det bærer våben og navne for giverne: Henrik Below (1540-1606) og dennes hustru, Lisbet Skram (1563-1600). På kurven er der rektangulære storfelter inddelt af søjler med kannelurer, dvs. lodrette riller, på hjørnerne. I felterne ses indrammede, malede indskrifter. Gesims- og postamentfelter har ligeledes indrammede indskrifter. Under postamentfelterne, dvs. felterne på fodstykket, ses nedhæng med udskåret og malet ornamentik, herunder et englehoved. Kurvens underbaldakin er også inddelt i felter og tyder på, at stolen tidligere har været ophængt i kirken. I dag er den placeret på en nyere fod. Opgang til stolen sker via en trappe med profileret panel, også bemalet.

Kirkens alterstager er skænket til kirken i 1595 af den samme, som bekostede prædikestolen (våben indgraveret).

Det tidligere altermaleri udført af Anton Dorph i 1889 er endnu ophængt i kirken. Som altertavle var det indsat i et nygotisk rammeværk med spidsgavl og spir i siderne.

Der er i kirken bevaret adskillige epitafier, dvs. mindetavler, i forskellig udformning fra 1500-, 1600- og 1800-tallet.

Fra 1500-tallet stammer et epitafium over sognets første lutherske præst, Knud Brynnild (død 1589). Epitafiet er en enkelt indrammet skrifttavle med portræt. Skriften er i dag noget udslidt.

Fra 1600-tallet stammer yderligere tre epitafier. Det ældste, som er over sognepræsten Erik Christensen (død 1629) og hans to hustruer, er en tavle med maleri af den korsfæstede omgivet af præstefamilien. Et epitafium over sognepræst Peder Tormsen og to hustruer er opsat i 1695. Det udgøres af et midterfelt med indskrift flankeret af to udskårne figurer. Endelig findes i kirken et rigt udskåret epitafium over forpagter Laurids Nielsen (død 1692). Det udgøres af et midterfelt med indskrift, flankeret af søjler og udskårne sidevinger med englehoveder og helfigurer.

To epitafier fra 1800-tallet er ophængt i kirken.

På kirkegården ligger der en gravsten over Frederik Below (død 1585).

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Rødding Kirke på sogn.dk