Oluf Borbye Pedersen er en internationalt kendt dansk læge og forsker, der har arbejdet med hormon- og stofskifteforskning. Siden 2008 har han været pioner inden for udviklingen af det nye koncept om mikrobiomet, som er mikroorganismerne i og på kroppen, hvor specielt bakterierne i tarmen har betydning for sundhed og sygdom.
Oluf Borbye Pedersen fotograferet i 2013. Af Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
Oluf Borbye Pedersen
Faktaboks
Oluf Borbye Pedersen
- Født
- 12. september 1945, Randers
Oluf Borbye Pedersen er i offentligheden bedst kendt for sin forskning og formidling af mikrobiomet og særlig tarmbakteriernes betydning for sundhed og sygdom. Han har desuden vundet indpas i mange danske køkkener med sin morgenmadsopskrift, populært kaldet professorens grønne grød. Foto fra 2000.
Oluf Borbye Pedersen i laboratoriet
Af
Bent K Rasmussen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix.
Licens:
Begrænset anvendelse
Oluf Borbye Pedersens karriere
Oluf Borbye Pedersen er født i Randers i 1945. Han blev læge i 1972 og dr.med. i 1983. Fra 1989 til 2010 var han overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center i København. I 2010 grundlagde han sammen med kolleger Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Panum Instituttet ved Københavns Universitet, hvor han var forskningsleder indtil 2021. Fra 2022 har han været tilknyttet Metabolismecentret og samtidig været forskningsoverlæge på Herlev-Gentofte Universitetshospital.
Borbye Pedersen har siden 1995 haft professorater på Københavns og Aarhus Universiteter, og han har desuden været gæsteprofessor på Harvard University i Boston, USA, og Peking Union Medical College, Beijing, Kina. Han har medvirket til udvikling og gennemførelse af flere store internationale EU-støttede forskningskonsortier. Oluf Borbye Pedersen har arbejdet sammen med mange forskerkolleger nationalt og internationalt, vejledt talrige ph.d.-studerende og været mentor for en lang række doktorander.
Hormon- og stofskifteforskning
Siden 1970’erne har Borbye Pedersen arbejdet med både basal og klinisk forskning inden for hormon- og stofskifteområdet.
Steno-2 studiet
En betydningsfuld klinisk undersøgelse over mange år med behandling af patienter med type 2-diabetes viste, at en bred og intensiv behandling af flere risikofaktorer over en årrække kan halvere risikoen for at udvikle sene komplikationer ved diabetes samtidig med at levetiden for patienterne forlænges.
Steno-2 studiet blev iværksat af Oluf Borbye Pedersen og medarbejdere i 1992 som et randomiseret forsøg, dvs. ved lodtrækning. Patienter med type 2-diabetes, som var i høj risiko for at udvikle livstruende komplikationer, blev enten behandlet efter daværende retningslinjer eller med bredspektret intervention med livstilsændringer og medicin, samtidig med at behandlerteamet tilstræbte normale værdier af blodsukker, blodtryk, fedtstoffer i blodet og nyrefunktion.
Efter fire års intensiv intervention var risikoen for, at patienterne fik skader i øjne, nyrer og nerver halveret. Efter otte år var risiko for skader i hjerte, hjerne og pulsårer i ben halveret, og efter 13 år var dødeligheden halveret. Ved 21 års-opfølgningen havde gruppen af mennesker, som i otte år var blevet behandlet bredspektret og intensivt en 7,8 år længere levetid. Resultaterne fra Steno 2-studiet er i dag en del af de internationale retningslinjer for behandling af patienter med type 2-diabetes.
Insulinresistens
Oluf Borbye Pedersen har påvist de cellulære og molekylære ændringer bag insulinresistens, dvs. at hormonet insulin har nedsat virkning på sukker- og fedtstofskiftet hos mennesker med overvægt, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Forskningen viste, at insulinresistens i muskel-og fedtvæv kan mindskes ved kostomlægning og større fysisk aktivitet.
Genomforskning
Inden for grundforskning har Borbye Pedersen været med til at kortlægge mange af de variationer i menneskets genom, der ligger bag folkesygdomme som overvægt, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Han har deltaget i internationale undersøgelser med genotypning- og DNA-sekventering, der har identificeret hundredvis af varianter i menneskets genom, som disponerer for udvikling af disse folkesygdomme. Det er en forskning, der er fundamentet for fremtidens mere skræddersyet sygdomsforebyggelse og behandling, såkaldt ’præcisionsmedicin’.
Pioner i mikrobiomforskningen
Siden 2008 har Borbye Pedersen arbejdet med mikrobiomforskning, dvs. mikroorganismerne i og på kroppen, og den rolle bakterierne i tarmen spiller for menneskets sundhed og sygdom. Han været pioner i udviklingen af koncepten om mikrobiomet og blandt de første til at undersøge tarmmikrobiomet. Gennem avancerede DNA-baserede analyser og bioinformatiske metoder har han ændret forståelsen af menneskets helbred i samspillet med tarmens milliarder af sundhedsfremmende bakterier og virus.
Mikrobiomet er det sidste organ i kroppen, hvor vi stadig mangler at forstå dets funktion og betydning. Bakterierne i tarmen har 800.000 gener, og mennesket har selv 23.000 gener. Måske er mikrobiomet et endokrint organ, der producerer signalstoffer af betydning for kroppen. Måske udgør det sunde mikrobiom en beskyttelse af både tarmen og kroppen. Et mikrobiom i ubalance kan ændres til et sundere mikrobiom via en sundere livsstil, inklusive sund kost og motion. Forskningen i mikrobiomet har medført, at Københavns Universitet har investeret i et kommercielt spinout-initiativ på området.
Borbye Pedersen er blandt de førende internationale pionerer på området, og af det uafhængige amerikanske analyseinstitut Clarivate Analytics vurderes han til at være en af verdens mest indflydelsesrige forskningsledere med mere end 1000 fagfællebedømte videnskabelige artikler og over 90.000 citationer.
Priser og hædersbevisninger
Oluf Borbye Pedersen er æresmedlem af The European Association for the Study of Diabetes, EASD, og æresprofessor ved Peking Union Medical College, Kina. Han har modtaget Claude Bernard Medaljen fra EASD i 2009, Morgagni Guldmedaljen i 2010 fra The European Endocrine Society og Mohan Guldmedaljen i 2016 fra Chennai University, Indien.
I Danmark har han modtaget Hanestedgaard Prisen i 1979, Bagger-Sørensen Prisen i 1988, Knud Lundbæk Prisen i 2000, Codan Prisen og Marie og August Krogh Prisen i 2007, Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris i 2012, Hagedorn Prisen i 2015, Forskningsministeriets Kommunikationspris og Niels A. Lassen Prisen i 2018 samt Novo Nordisk Fondens Lecture Prize i 2020. Oluf Borbye Pedersen er ridder af Dannebrogordenen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.