Uendelig melodi, den meloditype, som Richard Wagner udviklede i sine musikdramaer. Den er kendetegnet ved en flydende, melodisk strøm uden skarpe afslutninger og afgrænsninger. Hyppige skuffende kadencer, anvendelsen af potenseret barform og ledemotiver og melodiens plastiske fordeling på sangstemme og orkester er vigtige træk.