Faktaboks

Knud Lundbæk
Født
26. december 1912
Død
23. marts 1995

Knud Lundbæk, 26.12.1912-23.3.1995, dansk læge, overlæge ved Århus Kommunehospital og professor i intern medicin ved Aarhus Universitet 1953-79. Hans udforskning af sammenhængen mellem stofskifteforstyrrelser og blodkarforandringer hos patienter med diabetes mellitus (sukkersyge) var internationalt banebrydende.

Knud Lundbæk var skoledannende og en inspirerende igangsætter for yngre forskere. Han modtog Novo Prisen i 1967 og Anders Jahre-prisen i 1979. Hans personlighed var præget af et lyst og kunsterisk sind samt en skarp intelligens.

Efter sin afgang i 1979 opnåede Lundbæk international anerkendelse for sine studier af kulturforbindelserne mellem Kina og Vesten. Han opbyggede en uvurderlig bogsamling om europæisk Kinaforskning, som blev doneret til Aarhus Universitets Østasiatiske Institut efter hans afgang som medicinsk professor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig