NORDEFCO

Der er ikke noget nyt i, at de nordiske lande samarbejder. Nordisk Råd, Den Nordiske Pasunion og Nordisk Ministerråd er eksempler på nordiske samarbejdsfora. Landene har også en tradition for at gennemføre internationale fredsbevarende militære missioner i fællesskab. For blot at nævne et enkelt eksempel indgik en svensk-dansk-norsk bataljon i FN's UNPROFOR (United Nations Protection Force) i det tidligere Jugoslavien.

Samarbejdet på militært plan i NORDEFCO har kunnet finde finde sted uanset forskelle i de nordiske landes udenrigs- og sikkerhedspolitik. For at lette gennemførelsen af de fredsstøttende missioner blev ansvaret for træningen delt mellem landene. Fra 1960'erne blev dette område koordineret under forkortelsen 'NORDSAMFN' indtil 1997, hvor 'Nordic Coordinated Arrangement for Military Peace Support' (NORDCAPS) blev etableret, som fortsatte den nordiske koordinering af fælles nordiske indsatser inden for militær fredsstøtte.

I 1990'erne blev der herudover der etableret et tættere samarbejde om anskaffelse af våben og materiel baseret på princippet om gensidig udveksling af nationale indkøbsplaner. Målet var at finde muligheder for fælles udvikling, indkøb og vedligeholdelse af materiel relateret til forsvaret. I løbet af dens femten års eksistens har samarbejdet sparet landene for udgifter på anslået flere hundrede millioner kroner.

Alle disse former for nordisk militært samarbejde er nu en del af NORDEFCO.

På et nordisk ministermøde i 2009 blev det besluttet at samle og styrke det nordiske forsvarssamarbejde ved at oprette én samarbejdsstruktur. Der er således netop tale om en samarbejdsstruktur og ikke en kommandostruktur. Et aftalememorandum mellem alle fem nordiske lande om etableringen af NORDEFCO blev underskrevet den 4. november 2009.

NORDEFCO har udviklet sig markant de seneste år. Særligt den russiske annektering af Krim i 2014 blev et vendepunkt for samarbejdet i NORDEFCO. I lyset af den ændrede sikkerhedssituation blev samarbejdet om operationer, uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt på kapacitets- og materielområdet øget væsentligt.

Det nordiske forsvarssamarbejde er en væsentlig prioritet for Danmark. Det er også et vigtigt supplement, der antages at skabe merværdi i forhold til bredere internationale samarbejder inden for bl.a. FN, NATO og EU.

Formandskabet for NORDEFCO roterer mellem de fire nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige (Island deltager, men varetager ikke formandskabet). I 2020 var Danmark formand, i 2021 overtog Finland formandskabet, i 2022 havde Norge formandsposten, mens Sverige er formand i 2023. I 2024 er Danmark igen formand for NORDEFCO.

Hovedformålet med NORDEFCO er at styrke de nordiske landes nationale forsvar, udforske fælles synergier og facilitere effektive fælles løsninger.

For at nå dette mål skal NORDEFCO sørge for:

• En mere langsigtet tilgang til forsvarsrelaterede spørgsmål.
• At identificere og diskutere forsvarsrelaterede strategiske og politiske spørgsmål af fælles interesse.
• At øge forsvarets operationelle effekt og kvalitet.
• At tilstræbe en optimal ressourceallokering og omkostningseffektivitet på forsvarsrelaterede områder.
• At udvikle evnen til at handle i fællesskab.
• At udvikle samarbejdet inden for multinationale operationer til støtte for international fred og sikkerhed.
• At opnå teknologiske fordele.
• At fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne.
• At styrke samarbejdet om ethvert andet muligt fremtidigt samarbejdsområde.

NORDEFCO skal på militært plan opnå bedre omkostningseffektivitet og kvalitet og dermed øget militær operativ kapacitet. Resultatet af samarbejdet er ideelt set: 1) Mere militær slagkraft, der vil indebære frigivelse af ressourcer til fordel for øget operativ kapacitet. 2) At øge evnen til at opretholde og udvikle militære operationelle kapaciteter. Gennem samarbejde om udvikling og produktion af kapaciteter kan de nordiske lande fastholde og udvikle dybden og bredden af deres nationale kapaciteter. 3) At gøre de nordiske lande i stand til at bidrage med større, mere effektive og mere bæredygtige enheder til den internationale indsats for fred og sikkerhed inden for EU-, NATO- og FN-ledede operationer.

Øverst i organiseringen af NORDEFCO befinder sig de nordiske forsvarsministre, der mødes to gange om året. Det daglige arbejde på politisk niveau udføres af den politiske styregruppe bestående af fire underudvalg om politik, operationer, kapaciteter og oprustning samt et sekretariatet.

I den politiske styregruppe er landene repræsenteret af højtstående officerer, politiske direktører o.lign. samt officerer, der repræsenterer landenes forsvarschefer.

På det militære plan mødes forsvarscheferne også to gange om året for at koordinere de militære aktiviteter inden for NORDEFCO.

Når en samarbejdsaktivitet er implementeret, vil den blive drevet af den almindelige, eksisterende nationale kommandovej. Når aktiviteten besluttes, vil en NORDEFCO-aftale tage stilling til en ramme eller et lead nation-koncept for aktiviteten. Et eksempel herpå kan være et uddannelsessamarbejde, hvor ansvaret er fordelt mellem landene eller en fælles øvelsesplan med en roterende værtsnationsordning for større øvelser.

Blandt de væsentligste resultater i NORDEFCO-regi i nyere tid er aftalen om 'Easy Access', som blev underskrevet i 2016. Aftalen har til formål at sikre lettere militær adgang til alle de nordiske landes sø-, luft- og landterritorier ved bl.a. at forenkle og smidiggøre de administrative procedurer i den forbindelse.

En anden væsentlig aftale er fra 2017, som sigter på at skabe overblik over aktiviteter i Norden og Østersøregionen gennem et nordisk samarbejde om øget radardatadeling. I lyset af, at den regionale sikkerhedssituation i de senere år er blevet mere uforudsigelig og kompleks, er et forbedret situationsbillede i regionen af stor betydning.

Herudover er der etableret sikre kommunikationskanaler mellem landene, som betyder, at de nordiske lande kan gennemføre klassificerede samtaler og videokonferencer på et sikret kommunikationssystem. Inden for materielsamarbejdet har man endvidere arbejdet med anskaffelsen af en fælles nordisk kampuniform.

Den fælles nordiske interesse i sammen at styrke sikkerheden i nærområdet afspejler sig også i de politiske målsætninger for samarbejdet. I november 2018 underskrev de nordiske forsvarsministre 'Vision 2025', som sætter ambitionen og de politiske rammer for NORDEFCO-samarbejdet frem mod 2025 gennem nogle overordnede principper og 16 konkrete målsætninger.

Visionen hæver ambitionsniveauet for det nordiske forsvarssamarbejde ved at slå fast, at det skal gælde ikke kun i fredstid, men også under en eventuel krisesituation eller konflikt. Der sigtes i visionen på, at NORDEFCO skal udgøre en platform for tæt politisk dialog og informationsdeling samt koordination af fælles nordiske holdninger til en eventuel krisesituation.

I lyset af en voksende trussel fra terror, cyber og hybride udfordringer vurderes det i Vision 2025, at der er behov for bedre at kunne samarbejde under disse forhold. Der sigtes herudover på at styrke afskrækkelse og samarbejde om totalforsvar i den nordiske region.

Ambitionen for udviklingen af det nordiske forsvarssamarbejde strækker sig i visionen også ud over den nordiske region. Det er således også en målsætning at styrke det nordisk-transatlantiske partnerskab ved yderligere at udvikle samarbejdet og dialogen med de baltiske lande. Dette gælder blandt andet inden for militær kapacitetsopbygning, hvor de nordiske lande sammen med Estland, Letland og Litauen har udviklet et kapacitetsopbygningsprogram med særligt fokus på Georgien.

Samtidig har den ændrede sikkerhedssituation i Europa gjort NORDECO endnu mere relevant. Ruslands angrebskrig mod Ukraine samt Finlands og Sveriges kommende medlemskab af NATO betyder, at det nordiske forsvarssamarbejde skal tilpasses den aktuelle situation.

Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges forsvarschefer har i 2022 afgivet en fælles redegørelse til deres respektive regeringer. Forsvarscheferne kommer med en klar anbefaling om, hvordan det nordiske forsvarssamarbejde kan organiseres, når alle de nordiske lande er NATO-medlemmer. De anbefaler, at det resulterer i et endnu tættere samarbejde på det militær område.

Sverige og Finlands medlemskab af NATO giver mulighed for at bruge luftrummet over grænserne. Det giver et meget større område at operere i, flere baser at lande på, og ikke mindst giver det mulighed for at flytte styrker fra syd til nord gennem Sverige og Finland. Med alle nordiske lande i NATO betyder det, at landene bliver allierede, der har pligt til at støtte hinanden. Målet er at forny NORDEFCO inden for rammerne af forpligtende NATO-medlemskab.

NORDEFCO Memorandum of Understanding (MoU) åbner for NORDEFCO-samarbejde med lande uden for kredsen af de nordiske lande.

Det fremgår af afsnit 7, at "Nordisk forsvarssamarbejdsaktiviteter eller -projekter med andre end deltagerne i dette MoU vil være baseret på en pragmatisk tilgang som et resultat af en defineret behovsvurdering. Deltagerne i en specifik aktivitet eller et konkret projekt vil i fællesskab formulere bestemmelserne iht., hvordan et sådant samarbejde kan udføres."

Indledningen af et sådant samarbejde på militært niveau kunne komme enten fra det politiske eller ministerielle niveau eller som et bottom-up-initiativ gennem det militære niveau.

Eventuelt praktisk samarbejde vil blive vurderet individuelt fra sag til sag i overensstemmelse med de styrende principper for tredjepartssamarbejde. Den politiske styregruppe eller den militære koordinationskomité vil inden for givne mandater træffe beslutningen om at invitere en ny tredjepart. En anmodning om deltagelse i en NORDEFCO-aktivitet skal sendes til formandslandet for NORDEFCO.

• Norden