Ud over fælles nordiske institutioner står Nordisk Ministerråd også bag en høj grad af gensidig læring mellem de nordiske lande. I dette regi mødes ministre fra stort set alle ministerområder jævnligt til møder om, hvad der sker på deres ministerområder. De beslutter samtidig, hvad der skal ske i alle de nordiske embedsmandsudvalg og netværk, som er nedsat inden for deres ressort.
Målet med denne del af samarbejdet i Nordisk Ministerråd er, at de nordiske lande skal lære af hinandens såkaldte best practice. Det drejer sig med andre ord om, hvad andre nordiske lande har gjort af erfaringer, som andre kan lære af; hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer på de enkelte politiske områder, som vedrører alt fra miljø- og klimapolitik over økonomisk politik og erhvervspolitik og til social- og arbejdsmarkedspolitik.
I de forskellige netværk under de nordiske embedsmandsudvalg findes der en lang række fora med deltagelse af repræsentanter fra forskningen, offentlige institutioner, myndigheder og ngo’er fra alle de nordiske lande – Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island – samt fra de såkaldt selvstyrende områder – Færøerne, Grønland og Ålandsøerne. De mødes med jævnlige mellemrum både fysisk og online og diskuterer de områder, som de er sat i verden for at diskutere og løse problemer inden for. Noget af det, som kendetegner de bedste nordiske netværk, er, at der her findes et rum med en åben, grundig og selvkritisk arbejdsform.
Et eksempel på et sådanne netværk under Nordisk Ministerråd er netværkene under det tema, som kaldes Nordisk Voksen Læring (forkortet NVL). Her findes der bl.a. netværk om, hvordan man validerer udefrakommende personers uddannelse, hvordan man bedst lærer voksne flygtninge og migranter nordiske sprog og hvordan man underviser indsatte i fængsler med henblik på resocialisering.
I netværkene under NVL er der i vidt omfang en åben dialog, hvor man ikke holder sig tilbage med at indrømme og påpege egne fejl, samtidig med at man anerkender, hvis andre nordiske lande gør det bedre. Det skifter altid, hvem der er bedst på de enkelte områder, og dermed lærer alle noget nyt, som de kan bruge i deres eget land. Netop denne samarbejdsform befordrer læring og er selve Nordisk Ministerråds raison d'etre.
Nordisk Ministerråd får med andre ord de nordiske lande til at indgå i politiske læringsrum, hvor alle ideelt set lægger resultater af politiske initiativer åbent frem, så de andre lande kan kopiere på livet løs, når der er gode ideer. Det er noget, som potentielt kan være af stor værdi, for det sparer landene for at begå fejltagelser og for at spilde penge på at udvikle politiske løsninger, som allerede er udviklet i andre nordiske lande. Princippet er, at alle nordiske lande skal have ejendomsretten til politiske løsningsmodeller, som blot er udviklet i ét nordisk land.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.