Landmannalaugar
Landmannalaugar. Af . CC BY NC ND 2.0

Island

Faktaboks

Etymologi
Flóki Vilgerðarson, en opdagelsesrejsende fra 800-tallet, brugte navnet Island efter at have fået øje på en fjord nordpå fuld af is og have tilbragt en hård vinter på øen. Han bosatte sig dog efterfølgende på øen, da han så, hvor grønt der blev om sommeren, og at der var beboeligt.
Officielt navn
Ísland, Lýðveldið Ísland
Dansk navn
Island
Styreform
enhedsparlamentarisk republik
Hovedstad
Reykjavík
Indbyggertal
364.100 (nationalt estimat, 2020)
Areal
100 830 km²
Indbyggere pr. km²
3 (2019)
Officielt/officielle sprog
islandsk, engelsk, andre nordiske sprog, tysk
Religion
Den evangelisk-lutherske kirke (den islandske folkekirke) 67,2 %, uden religion 6,7 %, katolikker 3,9 %, tilhængere af Frikirken i Reykjavik 2,8 %, tilhængere af Hafnarfjordur Frikirke 2 %, tilhængere af Ásatrúarfélagið (forening for asatro) 1,2 %, Den Uafhængige Menighed 0,9 %, tilhængere af andre religioner 4 % (inkluderer tilhængere af zuisme og pinsebevægelsen), andre eller uspecificeret 11,3 % (2018)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 17. juni (1944)
Statsoverhoved
præsident Guðni Thorlacius Jóhannesson (siden den 1. august 2016)
Statsminister
premierminister Bjarni Benediktsson (siden den 9. april 2024)
Møntfod
króna
Symbol
jagtfalken
Valutakode
ISK
Nationalsang
Lofsöngur ('lovsang')
Engelsk navn
Iceland, Republic of Iceland
Uafhængighed
Den 1. december 1918 blev Island en fri og suveræn stat i personalunion med Danmark, og den 17. juni 1944 erklæreredes republikken.
Befolkningssammensætning
blanding af efterkommere af nordboere og keltere 81 %, befolkning med udenlandsk baggrund 19 % (2018)
BNP pr. indb.
481.853 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 80,6, kvinder 83,8 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,938 (2018)
Indeks for levevilkår, position
6 (2018)
Gini-koefficient
26,8 (2015)
CO₂-udledning pr. indb.
6,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.is
Flag

Island. Forkastning ved Þhingvellir.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Eyjafjallajökull i udbrud 2010.

.
Licens: Begrænset anvendelse
.
Licens: Begrænset anvendelse

Islandsk landskab.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Stokkur gejser i udbrud.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Island. Reykjavík.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Island. Gullfoss.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Island er en ø og selvstændig republik i Nordatlanten. Island har kun været beboet i 1100 år; verdens ældste parlament, Alþingi Íslands, Altinget, blev indstiftet på Þingvellir i 930. Landet kom under norsk og fra 1300-tallet dansk herredømme og opnåede i 1918 selvstændighed; det har været en republik siden 1944.

Island er et højtudviklet industri- og velfærdssamfund, som især bygger sin økonomi på rige lokale naturresurser. Geologisk er Island en meget ung dannelse med store, ubeboede naturområder og enorme resurser af vandkraft og geotermisk energi. Øen ligger på Den Midtatlantiske Ryg, som fortsat er aktiv med hyppige vulkanudbrud. Ryggen udgør den naturgeografiske grænse til Nordamerika, men historisk, økonomisk og politisk er Island tæt knyttet til Skandinavien og Europa.

Nationalflag

Flaget har været officielt siden 1915. Islands traditionelle farver er blå og hvid; hertil lagdes den røde farve, og tilsammen viser de tre farver. Læs mere om Islands nationalflag.

Geografi

Den islandske historie er uden egentlige krige, men kan til gengæld beskrives som én lang kamp med naturen, en strid mod is og ild. Jordskælv, vulkanudbrud, havis, oversvømmelser. Læs mere om den islandske geografi.

Planteliv

Kun ca. én fjeredel af Islands areal er dækket af vegetation. Floraen består hovedsagelig af nordvesteuropæiske elementer, og der er ingen endemiske arter. Læs mere om Islands planteliv.

Geologi

Island ligger på en del af Den Midtatlantiske Ryg, hvor vulkansk aktivitet har været særlig kraftig lige siden den begyndende opsplitning mellem den amerikanske og den europæiske lithosfæreplade. Læs mere om Islands geologi.

Sprog

Islandsk er modersmål for så godt som hele befolkningen og enerådende administrativt og i medierne. Læs mere om Islands sprog.

Kirkeforhold

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kristendommen blev formelt vedtaget på Altinget på Þingvellir ca. i år 1000. Kirken blev evangelisk-luthersk i 1551. Religionsfrihed indførtes i 1874, da landet fik egen konstitution. Læs mere om kirkeforhold i Island.

Forfatning

Republikken Islands forfatning er fra juni 1944 og senest ændret i 1999. Den lovgivende magt ligger hos Altinget og præsidenten i fællesskab; reelt er præsidentens rolle i det væsentlige repræsentativ. Læs mere om Islands forfatning.

Politiske partier

Indtil 1. Verdenskrig var hovedemnet for de politiske partier i Island forholdet til Danmark og kampen for selvstændighed. Partierne, fx Hjemmestyrepartiet (Heimastjórnarflokkurinn) og det første. Læs mere om Islands politiske partier.

Økonomi

Island har en lille åben økonomi; den samlede udenrigshandel udgør mere end 75 procent af BNP. Fisk og fiskeprodukter er en vigtig del af eksporten, mens importen er bredt sammensat. Læs mere om Islands økonomi.

Sociale forhold

Både den sociale sikring og den offentlige service i Island er præget af nordiske samfundsforhold og nordisk socialpolitisk tankegang. Læs mere om de sociale forhold i Island.

Sundhedsforhold

Island. Gejser springer i området ved Strokkur.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Middellevetiden for islændinge på ca. 81 år, den højeste i Europa, er især betinget af, at mænds middellevetid er næsten den samme som kvinders. Læs mere sundhedsforhold i Island.

Forvaltning

Islands lokalforvaltning er inddelt i 124 kommuner, hvoraf de 30 er byer, og de øvrige er landkommuner. Der foregår kraftige bestræbelser i retning af kommunesammenlægninger for at skabe bæredygtige enheder. Læs mere om Islands forvaltning.

Retssystem

Det islandske retssystem har bevaret sit danske præg. På nogle få områder gælder dog stadig Jónsbók, en islandsk lov fra 1281. Læs mere om det islandske retssystem.

Militær

Islands militære forsvar varetages af NATO-styrkerne på Keflavíkbasen. Læs mere om Islands militær.

Fagbevægelse

De første faglige organisationer i Island opstod i slutningen af 1800-tallet, og i 1916 oprettedes landsorganisationen Alþýðusamband Íslands (ASÍ), som også omfattede Socialdemokratiet. Læs mere om fagbevægelsen i Island.

Uddannelse

I Islands skolepolitik lægges der stor vægt på at sikre modersmålet; det sker blandt andet via et statsligt forlag, der udgiver alle undervisningsmidler til børne- og ungdomsuddannelserne. Læs mere om Islands uddannelsessystem.

Biblioteker

Af Islands ca. 250 offentlige biblioteker er de 137 folkebiblioteker; siden 1827 er de opstået af private læseselskaber, det ældste fra 1790. Læs mere om Islands biblioteker.

Arkiver

Nationalarkivet i Reykjavík, Þjóðskjalasafn Íslands, er fra 1915 både rigs- og landsarkiv, idet centraladministrationens og den lokale statsadministrations arkivalier samlet opbevares her ifølge forskrifter i Islands nugældende arkivlov af 1985. Læs mere om Islands arkiver.

Massemedier

Biskop Jón Arason skaffede i begyndelsen af 1530'erne den første trykpresse til landet og gjorde det dermed muligt at gå fra sagaernes mundtlige og senere håndskrevne nyhedsformidling til en egentlig massekommunikation. Læs mere om massemedier i Island.

Billedkunst

Den ældste kendte billedkunst fra Island stammer fra vikingetiden; det er især fint ornamenterede metalsmykker, men kilderne nævner også bemalede og udskårne træarbejder. Læs mere om islandsk billedkunst.

Arkitektur

Fra skriftlige kilder og fund af gamle tomter kendes islandsk byggeskik tilbage til landnamstiden. Læs mere om Islands arkitektur.

Litteratur

Sammenlignet med digtekunsten i Norden og det øvrige Europa kendetegnes nyere islandsk litteratur først og fremmest ved sin høje grad af traditionsbevidsthed og indre kontinuitet. Læs mere om islandsk litteratur.

Teater

Det ældste islandske teater ses muligvis i rituelle danse og i dramatiske fremførelser af eddadigte. Læs mere om teater i Island.

Dans

Island. Islandske kvinder var i 1882 blandt de første i verden, som opnåede stemmeret, men kun til kommunalvalg, og stemmeretten gjaldt kun bondeenker og ugifte husbestyrerinder. Udvidelsen omfattede dermed kun få, men åbnede for, at en større gruppe kvinder senere kunne inddrages. Indførelsen af almindelig stemmeret for kvinder fejredes ved et møde den 7. juli 1915 foran parlamentsbygningen i Reykjavík.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Beskrivelser af dans ved festlige sammenkomster, gleði, fra ca. 1600 og mere detaljeret fra ca. 1800 fortæller om dans til sang af en forsanger sekunderet af flere sangere. Læs mere om islandsk dans.

Musik

I samspil med den lokale folkemusik har kirkemusikken siden kristendommens indførelse været en vigtig kilde til udenlandsk indflydelse på alle musiklivets niveauer. Læs mere om islandsk musik.

Film

Den første islandske spillefilm havde premiere i 1923, men landet etablerede først en egentlig filmproduktion i 1978 med oprettelsen af den islandske filmfond IFF (Icelandic Film Fund). Læs mere om islandsk film.

Skak og bridge

På det islandske nationalmuseum findes brikker til brætspil fra omkring år 1000, der spilles skak i de islandske sagaer, og gennem hele historien har skak og skaklignende spil været udbredt. Læs mere om skak og bridge i Island.

Historie

Ifølge de middelalderlige kilder blev Island først bosat af nordboer, der især kom fra det vestlige Norge. Bosætterne kom direkte fra Norge eller via De Britiske Øer. Læs mere om Islands historie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig