Litauen er en baltisk republik. Litauen er den sydligste af de tre baltiske lande, som atter blev selvstændige i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i 1991. Litauen var i union med Polen, indtil begge lande blev indlemmet i Rusland i 1795, og som i Polen er befolkningen overvejende romerskkatolsk. Landet opnåede selvstændighed i 1918, men blev besat af og indlemmet i Sovjetunionen i 1940. Litauisk hører ligesom lettisk til den baltiske sproggruppe.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Lietuva er af uklar oprindelse, men det kommer muligvis af Lietava, som er et vandløb i den østlige del af det centrale Litauen.
- Officielt navn
- Lietuva, Lietuvos Respublika
- Dansk navn
- Litauen
- Styreform
- semipræsidentiel republik
- Hovedstad
- Vilnius
- Indbyggertal
- 2.759.627 (2019)
- Totalareal
- 65 286 km²
- Indbyggere pr. km²
- 44 (2019)
- Officielt/officielle sprog
- litauisk (officielt) 82 %, russisk 8 %, polsk 5,6 %, andre 0,9 %, uspecificerede 3,5 % (2011)
- Religion
- katolikker 77,2 %, ingen religion 6,1 %, russisk ortodokse kristne 4,1 %, gammeltroende 0,8 %, evangelisk-lutherske 0,6 %, evangeliske reformister 0,2 %, andre (heriblandt sunnimuslimer, jøder, græsk-katolske og karæere) 0,8 %, uspecificerede 10,1 % (2011)
- Nationaldag
- uafhængighedsdagen den 16. februar (1918)
- Statsoverhoved
- præsident Gitanas Nausėda (siden den 12. juli 2019)
- Statsminister
- premierminister Ingrida Šimonytė (siden den 24. november 2020)
- Møntfod
- euro
- Symbol
- ridderen Vytis på hesteryg, den hvide stork
- Valutakode
- EUR
- Nationalsang
- Tautiška giesmė (betyder 'nationalsangen')
- Engelsk navn
- Lithuania, Republic of Lithuania
- Uafhængighed
- den 16. februar 1918 (fra Sovjetrusland og Tyskland); den 11. marts 1991 (erklæret uafhængighed fra Sovjetunionen); den 6. september 1991 (anerkendt af Sovjetunionen)
- Befolkningssammensætning
- litauere 84,1 %, polakker 6,6 %, russere 5,8 %, hviderussere 1,2 %, andre 1,1 %, uspecificerede 1,2 % (2011)
- BNP pr. indb.
- 108.493 kr. (2017)
- Middellevetid
- mænd 68,5, kvinder 79,3 år (2015)
- Indeks for levevilkår, HDI
- 0,869 (2018)
- Indeks for levevilkår, position
- 34 (2018)
- Gini-koefficient
- 37,3 (2017)
- CO₂-udledning pr. indb.
- 4,4 ton (2014)
- Internetdomænenavn
- .lt
Siauliai, Korshøjen, Kryziu Kalnas. Højen med de 10.000 kors er en katolsk helligdom. De første korshøjen blev placeret i slutningen af det 14. århundrede.
Litauen. Vilnius domkirke, der blev genindviet i 1989 efter at have været kunstgalleri 1956-88.
Nationalflag
Flaget var i brug 1918-1940 og igen fra 1988. Læs mere om Litauens nationalflag.
Geografi
Det litauiske landskab består næsten udelukkende af afvekslende morænedannelser med bakkeland, åse og israndsformationer mellem floddale, søer og moser. Læs mere om Litauens geografi.
Sprog
Officielt sprog er litauisk. Læs mere om Litauens sprog.
Religion
Landet blev kristnet i midten af 1200-tallet, visse egne dog først senere. Læs mere om religion i Litauen.
Forfatning
Republikken Litauens forfatning er fra 1992. Læs mere om Litauens forfatning.
Politiske partier
Det politiske system i Litauen har været præget af en polarisering mellem to partier. Læs mere om Litauens politiske partier.
Retssystem
Siden 1990 er der indført en række love, der bringer landets ret i overensstemmelse med vesteuropæisk lovgivning. Læs mere om Litauens retssystem.
Økonomi
Den litauiske økonomi er blevet liberaliseret efter sovjetperiodens planøkonomi. Læs mere om Litauens økonomi.
Sociale forhold
De sociale forhold præges stadig af overgangen fra planøkonomi til et markedssystem. Læs mere om sociale forhold i Litauen.
Sundhedsforhold
Litauen oplevede som andre dele af det tidligere Sovjetunionen en forværring af sundhedstilstanden efter 1990. Læs mere om sundhedsforhold i Litauen.
Uddannelse
Efter Litauens selvstændighed i 1991 er der igangsat omfattende reformer af hele uddannelsesvæsenet. Læs mere om Litauens uddannelsessystem.
Massemedier
Antallet af aviser og tidsskrifter toppede i 1990 med 456, hvoraf mange siden er gået ind. Læs mere om Litauens massemedier.
Arkitektur og billedkunst
Store borge med kvadratisk grundplan prægede 1200- og 1300-tallets landskabsbillede. Læs mere om Litauens arkitektur og billedkunst.
Litteratur
Litauen. Korshøjen, Kryžiu Kalnas, ved byen Meškuičai har fået sit navn efter de talrige kors, som er sat på en kunstigt anlagt høj. Traditionen stammer fra 1800-t., da litauerne satte kors til minde om de faldne efter opstanden i 1863 mod zarstyret. I Sovjettiden fortsatte denne symbolske modstand på trods af, at myndighederne gentagne gange fjernede korsene, senest i 1970'erne. I det uafhængige Litauen har Korshøjen fået karakter af religiøst valfartssted. Fotografi fra 1992.
Den ældste bog på litauisk er en katekismus fra 1547. Læs mere om Litauens litteratur.
Dans
Det traditionelle danserepertoire, som flere steder var i brug indtil 2. Verdenskrig, kan inddeles i fire hovedgrupper. Læs mere om dans i Litauen.
Musik
Den litauiske folkesang har spillet en stor rolle i bevarelsen af litauisk sprog og identitet i perioderne med russisk og sovjetisk herredømme. Læs mere om musiklivet i Litauen.
Forhistorie
De første indvandrere var elgjægere i Allerødtid, ca. 11.800-11.000 f.v.t., efterfulgt af rensdyrjægere i senistidens sidste kuldeperiode, ca. 11.000-9300 f.v.t. Læs mere om Litauens forhistorie.
Historie
Statsdannelsen i Litauen skete tidligere end i Estland og Letland, og den kan dateres til første halvdel af 1200-tallet. Læs mere om Litauens historie.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.