Litauen

Faktaboks

officielt navn:
Lietuvos Respublika
dansk navn:
Litauen
hovedstad:
Vilnius
indbyggertal:
2.794.090 (2020)
areal:
65.200 km2 km²
indbyggere pr. km²:
42,8 (2020)
officielt/officielle sprog:
litauisk
religion:
katolikker 77%, russisk ortodokse 4%, protestanter 1%, andre (bl.a. baptister, muslimer, jøder) 2,4%
nationaldag:
16. februar
statsoverhoved:
Gitanas Nauseda (Præsident)
statsminister:
Saulius Skvernelis
møntfod:
euro
Valutakode:
EUR
Engelsk navn:
Lithuania
Uafhængighed:
1918/1990
Befolkningssammensætning:
litauere 86,4%, polakker 5,7%, russere 4,5%, hviderussere og ukrainere 2,5%, andre 1%
BNP pr. indb.:
16.924,29 Euro (2018)
Middellevetid:
mænd 70,9 år, kvinder 80,6 år (2018)
Indeks for levevilkår, HDI:
0.869 (2018)
Indeks for levevilkår, position:
34
Internetdomænenavn:
.lt
Flag
.

Siauliai, Korshøjen, Kryziu Kalnas. Højen med de 10.000 kors er en katolsk helligdom. De første korshøjen blev placeret i slutningen af det 14. århundrede.

.

Litauen. Vilnius domkirke, der blev genindviet i 1989 efter at have været kunstgalleri 1956-88.

.

Litauen, baltisk republik. Litauen er den sydligste af de tre baltiske lande, som atter blev selvstændige i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i 1991. Litauen var i union med Polen, indtil begge lande blev indlemmet i Rusland i 1795, og som i Polen er befolkningen overvejende romersk-katolsk. Landet opnåede selvstændighed i 1918, men blev besat af og indlemmet i Sovjetunionen i 1940 Litauisk hører ligesom lettisk til den baltiske sproggruppe.

Nationalflag

Flaget var i brug 1918-40 og igen fra 1988. Læs mere om Litauens nationalflag.

Geografi

Det litauiske landskab består næsten udelukkende af afvekslende morænedannelser med bakkeland, åse og israndsformationer mellem floddale, søer og moser. Læs mere om Litauens geografi.

Sprog

Officielt sprog er litauisk. Læs mere om Litauens sprog.

Religion

Landet blev kristnet i midten af 1200-t., visse egne dog først senere. Læs mere om religion i Litauen.

Forfatning

Republikken Litauens forfatning er fra 1992. Læs mere om Litauens forfatning.

Politiske partier

Det politiske system i Litauen har været præget af en polarisering mellem to partier. Læs mere om Litauens politiske partier.

Retssystem

Siden 1990 er der indført en række love, der bringer landets ret i overensstemmelse med vesteuropæisk lovgivning. Læs mere om Litauens retssystem.

Økonomi

Den litauiske økonomi er blevet liberaliseret efter sovjetperiodens planøkonomi. Læs mere om Litauens økonomi.

Sociale forhold

De sociale forhold præges stadig af overgangen fra planøkonomi til et markedssystem. Læs mere om sociale forhold i Litauen.

Sundhedsforhold

.

Litauen oplevede som andre dele af det tidligere Sovjetunionen en forværring af sundhedstilstanden efter 1990. Læs mere om sundhedsforhold i Litauen.

Uddannelse

Efter Litauens selvstændighed i 1991 er der igangsat omfattende reformer af hele uddannelsesvæsenet. Læs mere om Litauens uddannelsessystem.

Massemedier

Antallet af aviser og tidsskrifter toppede i 1990 med 456, hvoraf mange siden er gået ind. Læs mere om Litauens massemedier.

Arkitektur og billedkunst

Store borge med kvadratisk grundplan prægede 1200- og 1300-t.s landskabsbillede. Læs mere om Litauens arkitektur og billedkunst.

Litteratur

Litauen. Korshøjen, Kryžiu Kalnas, ved byen Meškuičai har fået sit navn efter de talrige kors, som er sat på en kunstigt anlagt høj. Traditionen stammer fra 1800-t., da litauerne satte kors til minde om de faldne efter opstanden i 1863 mod zarstyret. I Sovjettiden fortsatte denne symbolske modstand på trods af, at myndighederne gentagne gange fjernede korsene, senest i 1970'erne. I det uafhængige Litauen har Korshøjen fået karakter af religiøst valfartssted. Fotografi fra 1992.

.

Den ældste bog på litauisk er en katekismus fra 1547. Læs mere om Litauens litteratur.

Dans

Det traditionelle danserepertoire, som flere steder var i brug indtil 2. Verdenskrig, kan inddeles i fire hovedgrupper. Læs mere om dans i Litauen.

Musik

Den litauiske folkesang har spillet en stor rolle i bevarelsen af litauisk sprog og identitet i perioderne med russisk og sovjetisk herredømme. Læs mere om musiklivet i Litauen.

Forhistorie

De første indvandrere var elgjægere i Allerødtid, ca. 11.800-11.000 f.Kr., efterfulgt af rensdyrjægere i senistidens sidste kuldeperiode, ca. 11.000-9300 f.Kr. Læs mere om Litauens forhistorie.

Historie

Statsdannelsen i Litauen skete tidligere end i Estland og Letland, og den kan dateres til første halvdel af 1200-t. Læs mere om Litauens historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig