Litauen - billedkunst og arkitektur, Store borge med kvadratisk grundplan prægede 1200- og 1300-t.s landskabsbillede; et fremtrædende monument er Medininkaislottet fra slutningen af 1200-t. I Vilnius opførtes Nikolajkirken, Bernardinerkirken og Sankt Anna-kirken i 1300-1500-t. De første offentlige bygninger er også fra denne tid, bl.a. Perkunashuset fra 1400-t. i Kaunas. Forsvarsmuren i Vilnius og bastionsslottene i Biržai og Nesvyžius blev anlagt i 1500-t. sideløbende med residenser til adelen og flere offentlige bygningsværker. Vilnius rummer talrige barokkirker, der opførtes efter en brand i 1600-t.; en højbarok bygningsstil afspejles i Sankt Peter- og Pauls-kirken (1668-84) samt i Sapiegu-paladset (1691-1897). I senbarokken (1730-90) blev de gamle kirker rekonstrueret, fx Sankt Katarina-kirken og Missionærkirken, begge med rigt dekoreret interiør. Blandt de mest fremtrædende bygninger i klassicistisk stil er rådhuset i Vilnius (1785-99), tegnet af L. Stuoka-Gucevičius (1753-98), en af Litauens mest betydningsfulde arkitekter på den tid. Det arkitektoniske formsprog bevægede sig mellem historicisme og modernisme i 1800-t., afløst af neoklassicistiske bygningsværker i 1900-t., fx Den Litauiske Bank (1929), kunstskolen (1929) og hovedpostkontoret (1930'erne), alle i Kaunas. Et andet fremtrædende bygningsværk er Čiurlionismuseet (1936) i Kaunas. I den sovjetiske periode (1940-91) opførtes bl.a. Opera- og Balletteatret i Vilnius (1974).

De kulturelle forbindelser mellem Litauen og Centraleuropa satte sig spor i 1500-t.s billedkunst; italiensk, nederlandsk og tysk renæssance gjorde sig gældende inden for maleri og skulptur, ikke mindst i udformningen af gravmæler. Omkring 1900 prægedes kunst og kultur af M.K. Čiurlionis' alsidige virke; i hans værk kombineredes symbolisme med folkelig kunst. I mellemkrigstiden domineredes kunsten af en nationalt betonet modernisme, men der opstod forskellige modtræk, bl.a. med maleren J. Vienožinskis (1886-1960) og billedhuggeren J. Mikėnas (1901-64).

Læs mere om Litauen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig