Litauen - uddannelse

Litauen - uddannelse, Efter Litauens selvstændighed i 1991 er der igangsat omfattende reformer af hele uddannelsesvæsenet. Centrale mål for reformbestræbelserne er demokratisering og styrkelse af dels undervisningens nationalt litauiske indhold, dels de internationale relationer. Der findes kun meget få private skoler. De russiske og polske mindretal har egne skoler, som dog også skal følge de nationale læseplaner.

Uddannelsessystemet omfatter en førskole, der søges af ca. 33% (1994). Derefter følger en grundskole med ni års skolepligt. Skolegangen kan gennemføres i en af flere parallelle skoleformer, herunder den fireårige grundskole pradinė mokykla eller den 12-årige vidurinė mokykla, der omfatter både grundskole og overbygningsuddannelse. De 2-4-årige ungdomsuddannelser, der kan være almene eller erhvervsrettede, forudsætter ni års skolegang og søges af ca. 80% (1994).

Foruden 11 andre videregående uddannelsesinstitutioner findes syv universiteter (1997); det ældste, Universitetet i Vilnius, blev grundlagt som akademi af jesuitterne i 1579.

Læs mere om Litauen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig