Republikken Litauens forfatning er fra 1992, vedtaget efter en folkeafstemning. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, Seimas, der vælges for en fireårsperiode. Parlamentet har 141 pladser, hvoraf 70 tildeles de politiske partier i forhold til deres andel af stemmerne, mens de resterende medlemmer vælges i 71 valgkredse, hvor de skal opnå over 50% af stemmerne; opnås dette ikke, er der omvalg mellem de to ledende kandidater.

Præsidenten vælges ved direkte valg for en femårsperiode. Den udøvende magt ligger hos regeringen, der ledes af en statsminister, som udpeges af præsidenten efter samtykke fra parlamentet; ministrene udnævnes af præsidenten efter forslag fra statsministeren.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig