Litauisk udendørskoncert
Koncert foran Nationalmuseet i Vilnius efter coronanedlukning, juni 2020.
Litauisk udendørskoncert
Af /AFP/Ritzau Scanpix.
Gademusikanter i Vilnius
Gademusikanter i Vilnius under 1. Verdenskrig, ca. 1916.
Gademusikanter i Vilnius
Af /Akg-Images/Ritzau Scanpix.

Den litauiske folkesang har spillet en stor rolle i bevarelsen af litauisk sprog og identitet i perioderne med russisk og sovjetisk herredømme. Folkemusikken lever i 1990'erne stadig hos ældre folk på landet og dyrkes desuden af talrige musikgrupper og foreninger. Der er bevaret et stort repertoire af gamle folkesange, bl.a. de flerstemmige dansesange sutartinės. Den nyere litauiske folkedans og spillemandsmusik har meget tilfælles med den danske.

Den første betydelige klassiske komponist i Litauen er M.K. Čiurlionis. Hans nationale tonefald blev videreført af komponisterne i selvstændighedsperioden 1918-1940.

Musikken efter 2. Verdenskrig udviklede sig i relativ isolation fra de nye musikalske strømninger i Vesten. En række litauiske komponister gik deres egne veje, som hos flere førte til brug af elementer fra folkemusikken og til en stærkt original musik, der efter selvstændigheden har vakt interesse i Vesten. Musik af bl.a. Bronius Kutavičius (1932-2021), Osvaldas Balakauskas (født 1937) og Mindaugas Urbaitis (født 1952) blev i 1992 opført på festivalen Musikhøst i Odense.

Vilnius har et bredt musikliv med konservatorium, filharmonisk orkester, opera, musicals, kammer- og korkoncerter. I maj er byen skueplads for en stor folkemusikfestival.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig