Kvislemark Kirke

Den oprindelige kirke var meget lille, da koret og skibet blev opført i midten af 1200-tallet. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og mens den sydlige stadig er i brug, er den nordlige dør muret til. Øverst på langmurene har skibet gesimser med et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Korets gavl er muret om i moderne sten, hvor den også fik sine støttepiller.

Omkring år 1500-tallet forlængede man skibet med et fag mod vest. Gavlen fik her et savskifte og gotiske dekorationer med kamtakker og syv spidsbuede, delte blændinger, dvs. murnicher.

Det lave tårn er også fra den sene gotiske tid, og det er atypisk både i sin orientering, hvor det står på tværs af kirkens længderetning, og sin placering nord for skibet. Det har på den nordlige gavl gotiske dekorationer af blændinger og kamtakker.

Våbenhuset er fra samme tid, men det har fået ommuret sin glatte taggavl med kamtakker.

I det indre står kirken hvidkalket, og rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Koret fik sit hvælv i første halvdel af 1400-tallet, mens skibets hvælv formentlig er fra omkring år 1500. Hvælvene i tårnet og våbenhuset er opført i forbindelse med deres opførelse.

Mellem skibet og koret er triumfgavlen med den runde bue bevaret, ligesom det middelalderlige tagværk.

Altertavlen fra 1615 er fra højrenæssancen. Storstykket er delt i to rundbuede felter med indskrifter, som er adskilt og flankeret af joniske helsøjler med prydbælter. Topstykket har et rundbuefelt, og det flankeres af pilastre, dvs. halvsøjler. På storgesimsen står der figurer af Moses og Johannes Døberen, mens der i gavlfeltet er en halvfigur af Kristus med verdenskuglen. De er vistnok skåret af Roskildesnedkeren Anders Nielsen Hatt.

Kirkens døbefont er også fra renæssancen, og den er angiveligt af samme mester som altertavlen. Den har seks sider og er nærmest formet som et timeglas. Den har flad fod og kumme samt mande- og kvindehermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, på skaftet.

Prædikestolen er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er fra omkring år 1630, vist malet 1635. De fire storfelter har bueslag opløst i reliefskåret bruskværk, og de adskilles af hermer af evangelisterne. Foran de tre bueslag står der store figurer i højt relief af Kristus med verdenskuglen mellem Moses og Aron. Det fjerde felt er tomt. Himlen er fra samme tid og i samme stil.