Kauslunde Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, hvor den havde et skib, et kor og en apsis. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Kauslunde er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er forsvundet. Grundet senere ombygninger står nu kun skibets mure og korets nordmur.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode udvidede man ført det romanske kor til skibets bredde, hvorefter man forlængede det med et fag mod øst. Den nu kamløse taggavl er dekoreret med de for fyn foretrukne tvedelte blændinger i flere etager.

Ligeledes i denne periode opførte man det store sakristi eller kapel nord for koret. Det er fornemt dekoreret med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, på murene og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, ligesom taggavlen har tvedelte blændinger.

Våbenhuset har rige dekorationer med savskifter, kamtakker og små højblændinger, mens tårnet er dekoreret med spidsbuede blændinger og bundbuede murfelter om de dobbelte glamhuller til klokkernes lyd. Det har på kammene små tinder på top og bund.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets høje, krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I korbuen står der en romansk døbefont af granit. Den er helt enkel og er kun dekoreret med tovsnoninger mellem kummen og skaftet samt mellem skaftet og foden.

I våbenhuset er der desuden en fornem jernbunden dør fra 1489 med teksten, ”Anders smed bant meg, beer for ham”.

Præste- og degnestolen ved korets østlige væg er fra 1581. Den er fra den tidlige renæssance og har udskæringer af Knud Snedker i Middelfart.

Prædikestolen er ligeledes fra den tidlige renæssance, fra 1590. Den er af samme mester som prædikestolene i Rorslev og Føns Kirker. Den har i fagene arkader med planteslyng, og på hjørnerne er der dobbelte pilastre, dvs. halvsøjler.

Altertavlen er fra omkring 1650, og den har store figurer af evangelisterne i bruskbarok stil, som er kendetegnet ved de forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er formentlig udført af Hans Nielsen Bang. I midten er der et maleri af Elisabeth Andersen fra 1968, som hedder Lysets sejr over mørket.

I kapellet er der indrettet et familiegravsted for stamhuset Hindsgavl.