Faktaboks

Jetsmark Kirke
Sogn
Jetsmark Sogn
Provsti
Jammerbugt Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Jammerbugt Kommune

Jetsmark kirke, Jammerbugt.

.

Jetsmark kirke, Jammerbugt.

.

Jetsmark kirke, Jammerbugt.

.

Jetsmark Kirke er en anseelig landsbykirke, som særligt er bemærkelsesværdig ved sin rige kalkmaleriudsmykning.

Kirkebygning

Den anselige og smukke kirke består af en romansk apsis, kor og skib med sengotiske tilbygninger i form af et tårn mod vest og et våbenhus nord for skibet.

Udvendigt står kirken med blank mur og blylagt tag på de romanske dele, mens våbenhus og tårn er hvidkalket med rødt tegltag.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Jetsmark Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren, som i dag forbinder våbenhuset med skibet, er stadig i brug, mens syddøren er tilmuret. I apsissen sidder der et oprindeligt rundbuevindue, hvor der er indhugget to af evangelistsymbolerne, Matthæus' ørn og Lukas' okse. Der er også et lille rundbuet vindue i skibets nordside, mens alle vinduerne mod syd er opslugt af store, nyere vinduer.

Tilbygninger og ombygninger

I sengotisk tid, antagelig omkring 1470, blev der indsat hvælvinger i koret og skibet – i koret et stjernehvælv og i skibet tre krydshvælv. Apsis fik ved samme lejlighed et treribbet hvælv og blev adskilt fra koret som sakristi ved en spærremur. Samtidigt opførtes tårnet og våbenhuset. Tårnet er bygget af genanvendte granitkvadre og munkesten, som var gotikkens foretrukne byggemateriale. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og via en spindeltrappe i et trappehus på vestsiden er der adgang til de øvre etager. Øverst er gavlene udsmykket med hver tre blændinger, dvs. dekorative murnicher. Våbenhuset, der også er fra sengotisk tid, har noget usædvanligt to krydshvælv, hvor våbenhuse ellers som regel har bjælkelofter. Udvendigt er våbenhusets gavl udsmykket med 11 små, trappeformede kamtakker og savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som er rigt dekoreret med kalkmalerier.

Kalkmalerier

Kirken er usædvanligt rig på kalkmalerier og er kendt for sin udsmykning både kunstnerisk og kulturhistorisk. Malerierne findes både på korets vægge og i skibets hvælvinger, og de fleste af dem kan dateres til 1474. På spærremuren mellem kor og apsis findes der fire store helgenskikkelser, nemlig Skt. Thomas af Canterbury, Skt. Nicolaus af Myra, Skt. Laurentius og Skt. Andreas. Ovenover ses Kristus som verdensdommer, omgivet af jomfru Maria, Johannes Døberen samt Skt. Peter og Skt. Mikael. Malerierne indeholder også scener af Helvedes gab, hvor de fordømte modtager deres straf, samt forskellige helgener. I korets hvælv er der malet evangelistsymboler, Moses, flere kirkefædre samt skriftsteder. På korets nordvæg findes der svage rester af ældre malerier fra 1300-tallet. I skibets hvælv findes der scener fra det Nye Testamente samt scener af pinseunderet og forskellige helgener.

Inventar og gravminder i Jetsmark Kirke

Inventaret i Jetsmark Kirke er fra flere forskellige perioder, men præges særligt af inventardele fra 1500-tallet og frem. Ret usædvanligt er døbefonten af yngre dato, hvor langt de fleste kirkers døbefonte stammer fra romansk tid.

Inventar fra 1500-tallet

Altertavlen findes i dag ophængt på skibets nordmur frem for stående på alteret. Den er en lutheransk fløjaltertavle, dvs. opbygget som et skab med låger, og stammer fra slutningen af 1500-tallet. I midten af tavlen ses et korsfæstelsesmaleri, mens de to fløje (lågerne) indeholder indskrifter.

Også prædikestolen er fra slutningen af 1500-tallet, og er typisk for egnen opbygget så de tre midterste fag springer frem som en karnap. På de enkelte fag er der relieffer som forestiller forskellige scener fra Jesu lidelseshistorie.

Mens døbefonten af sandsten er forholdsvis ung, fra 1800-tallet eller 1900-tallet, er dåbsfadet i døbefonten fra omkring 1575 og stammer fra Sydtyskland.

Gravminder

Af gravminder kan nævnes en kisteplade og en gravsten, begge fra 1600-tallet, mens det mest interessante gravminde er en runesten i våbenhuset. Her står der, oversat til moderne dansk, ”Hove satte stenen efter sine brødre Thorlak og Ride”.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig