Jetsmark Kirke

I romansk tid (ca. 1050-1275) blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Jetsmark Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren, som i dag forbinder våbenhuset med skibet, er stadig i brug, mens syddøren er tilmuret. I apsissen sidder der et oprindeligt rundbuevindue, hvor der er indhugget to af evangelistsymbolerne, Matthæus' ørn og Lukas' okse. Der er også et lille rundbuet vindue i skibets nordside, mens alle vinduerne mod syd er opslugt af store, nyere vinduer.

I sengotisk tid, antagelig omkring 1470, blev der indsat hvælvinger i koret og skibet – i koret et stjernehvælv og i skibet tre krydshvælv. Apsissen fik ved samme lejlighed et treribbet hvælv og blev adskilt fra koret som sakristi (præsteværelse) ved en spærremur. Samtidigt opførtes tårnet og våbenhuset.

Tårnet er bygget af genanvendte granitkvadre og munkesten, som var gotikkens foretrukne byggemateriale. Munkesten er brændte teglsten, som er lidt større end nutidens mursten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue. Via en spindeltrappe i et trappehus på vestsiden er der adgang til de øvre etager. Øverst er tårnets gavle udsmykket med hver tre blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Våbenhuset, der også er fra sengotisk tid, har noget usædvanligt to krydshvælv, hvor våbenhuse ellers som regel har bjælkelofter. Udvendigt er våbenhusets gavl udsmykket med 11 små, trappeformede kamtakker og savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som er rigt dekoreret med kalkmalerier.

Altertavlen findes i dag ophængt på skibets nordmur frem for stående på alteret. Den er en lutheransk fløjaltertavle, hvilket vil sige, at den er opbygget som et skab med låger. Den stammer fra slutningen af 1500-tallet. I midten af tavlen ses et korsfæstelsesmaleri, mens de to fløje (lågerne) indeholder indskrifter.

Også prædikestolen er fra slutningen af 1500-tallet. Typisk for egnen er den opbygget, så de tre midterste fag springer frem som en karnap. På de enkelte fag er der relieffer, som forestiller forskellige scener fra Jesu lidelseshistorie.

Døbefonten af sandsten er forholdsvis ung, fra 1800-tallet eller 1900-tallet, mens dåbsfadet i døbefonten er fra omkring 1575 og stammer fra Sydtyskland.

Af gravminder kan nævnes en kisteplade og en gravsten, som begge er fra 1600-tallet. Det mest interessante gravminde er en runesten i våbenhuset. Her står der, oversat til moderne dansk, ”Hove satte stenen efter sine brødre Thorlak og Ride”.