Faktaboks

Jørsby Kirke
Sogn
Jørsby Sogn
Provsti
Morsø Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Morsø Kommune
Jørsby Kirke

Jørsby Kirke, Mors. Foto: 2007.

Jørsby Kirke
Af .
Jørsby Kirke

Jørsby Kirke, Mors. Foto: 2007.

Jørsby Kirke
Af .

Jørsby Kirke er en sognekirke beliggende på Mors udenfor Jørsby nær Limfjorden (Dråby Vig). Kirkegården er omgivet af et dige af kampesten. Kløvede granitstolper bærer låger mod øst og vest, og indkørslen er placeret vestligt i syddiget.

Kirkebygning

Jørsby Kirke

Jørsby Kirke, Mors. Foto: 2007.

Jørsby Kirke
Af .

Kirken er den eneste middelalderlige teglstenskirke på Mors og sandsynligvis fra 1400-tallet. Kirkebygningen består af et gotisk kor og skib samt et nyere våbenhus mod syd, muligvis fra 1700-tallet. Koret og skibet er opført af røde og gule munkesten i munkeforbandt med en række af kampesten forneden, som ikke er overkalkede og dermed visuelt danner en fin sokkel. Alle udvendige murflader er herudover hvidkalkede og, på nær mod nord, skalmurede i nyere tid.

Af oprindelige vinduer er kun korets spidsbuede nordvindue bevaret, som i øvrigt er det eneste vindue bevaret på Mors fra gotisk tid. Syddøren er muret om, mens norddøren helt er tilmuret og delvis ødelagt af et vindue. Indvendigt er den spidse, måske udvidede korbue flankeret af to store, spidsbuede sidealternicher. Korbuen, nicher, og alle vægge i øvrigt, er kalkpudset. Kirkerummets farvesætning er præget af grå, røde og brune nuancer, og et karakteristisk skakternet stengulv ses i koret. Kirken har bjælkelofter indvendigt, og tagværket over skibet og koret har blytag, mens våbenhuset har tegltag.

Inventar og gravminder

Opad korets østvæg står det murede, overpudsede, romanske alterbord. Det er tildækket af fyrrebrædder og en alterdug. Altertavlen er et maleri, Jesus og et lille barn, signeret af Christen Dalsgaard, Sorø i 1866. De to sidealternicher formodes oprindeligt at have rummet to træfigurer: Maria med barnet fra omkring 1500, og en unggotisk Sankt Mikael med dragen, som er fra omkring 1250-1300 og dermed ældre end kirken. Den har været opbevaret i Nationalmuseet, men er kommet tilbage i kirken og står i nichen mod nord. Mariafiguren hænger på skibets nordvæg.

Ældre end kirken er også den romanske granitdøbefont. Prædikestolen er et renæssancesnedkerarbejde fra omkring 1600-1625. Kirken har desuden et nyere orgelpulpitur, som stilistisk harmonerer med stoleværket. Stoleværket er gavludsmykket med karvesnitsrosetter.

Klokken fra 1400-tallet bærer initialerne P.L.P. og hænger i en tømret klokkestabel ved vestgavlen.

I kirken blev der i 1901 fundet en gotisk guldring med korsfæstelsesfremstilling, som nu befinder sig i Nationalmuseet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig