Horne Kirke

Kirkegården har bevaret sine historiske skel i nord, vest og øst, hvorimod den sydlige afgrænsning er forsvundet i forbindelse med kirkegårdens udvidelse mod syd i årtierne efter 2. Verdenskrig. Hovedindgangen til kirkegården er beliggende i nord og udgøres af en køreport indrammet af anseelige, hvidtede murpiller, såkaldte ”stetter”, som øverst er trappeformede og dækket af granit. Porten lukkes af smedejernsfløje.

Kirken udgøres af et romansk kor og skib i granitkvadre, hvortil der i senmiddelalderen er tilføjet et vesttårn, et våbenhus og hvælv i både kor og skib. Kirken er forsynet med et tranesmykket pyramidespir, der er en reference til kirkens tilhørsforhold til Nørholm.

Kirken er opført i veltilhuggede granitkvadre, og blev i forbindelse med en fornyelse af skibets nordsides murværk i 1790 forsynet med tre støttepiller. Siden blev kirken også ret kraftigt restaureret i 1888. Korets facader udviser endvidere en interessant arkitektonisk detalje, idet den ved femte skiftes overside, dvs. 235 cm over soklen, har en skrå kant, der udtrykker at facaderne herover er trukket lidt tilbage. Et usædvanligt træk, som genfindes i Ølgod Kirke, hvor tilbagetrækningen dog sidder over vinduerne og omfatter både apsis, kor og skib.

Fra begyndelsen havde kirken en nord- og en syddør. Norddøren forsvandt dog ved en fornyelse af muren i 1790, mens syddøren blev udvidet i 1925. Koret var oprindelig forsynet med et vindue i hver side, mens skibet havde tre i hver langmur. I dag er to bevaret i koret samt de to vestligste i skibet. De øvrige er udvidede eller ødelagt.

Kirken har bevaret sit historiske tagværk over koret, dog er det ændret i forbindelse med at der i 1400-tallet blev tilføjet hvælv. I skibet indgår der fortsat spær af eg, men ved istandsættelsen i 1888 blev spærene vendt 180 grader, så ældre udskæringer ikke længere er synlige.

Det senmiddelalderlige tårn er opført af tegl, og forsynet med et pyramidespir. Dets overhvælvede tårnrum er forsynet med spidsbuede sparreblændinger, dvs. murnicher, og der er adgang fra tårnrummet til skibet via en rundbuet åbning. Våbenhuset blev rejst foran syddøren i munkesten i tiden omkring Reformationen.

I kirkerummet kan man se, at indervæggene er bygget af granitkvadre, hvis karakter ses i den afrensede triumfvæg. Ca. 1400-1450 blev korhvælvet formentlig opført, mens skibet blev overhvælvet ca. 1517.

Ved kirkens restaurering i 1888 blev der afdækket dele af to hvælvdekorationer. I koret, der formentlig er den ældste, kunne der bl.a. ses fire våbenskjolde fra ca. år 1500. Dekorationerne i skibet er tilskrevet Liljemesteren og ifølge en nu forsvundet indskrift dateret til 1517, hvor hvælvene har stået færdige.

Fra middelalderen stammer den romanske granitdøbefont og resterne af et muret alterbord. Det meste af det øvrige inventar stammer fra renæssancen. Hovedparten af en enkel katekismusaltertavle samt et alterpanel er henført til slutningen af 1500-tallet.

Altertavlen blev udbygget ca. 1625 og forsynet med sine topmalerier 1747. Prædikestolen er dateret til 1583, mens lydhimlen, dvs. baldakinen over prædikestolen, kom til i 1603. Indtil midten af 1800-tallet var prædikestolen, som Øse Kirkes, opsat foran korbuen som en lektorieprædikestol, dvs. en skranke eller væg, placeret mellem kirkens skib og kor. Alterstagerne er fra ca. 1650, men det resterende altersølv er fra 1700-tallet. Klokken er støbt i 1760.

I kirken findes der et epitafium, dvs. et mindesmærke, fra ca. 1575-1600 samt en gravsten fra ca. 1760. Herudover var et gravkammer i korgulvet, som muligvis tilhører Sophie Juel, tomt allerede i 1687.

• Folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Horne Kirke på sogn.dk