Hjerk Kirke

Kirkegården indhegnes af stendiger, som følger ældre skel. Indgang til kirkegården sker via ældre, bevaringsværdige kirkegårdsportaler.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet af flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder særligt det typisk vestjyske tårn med høje gavle og øst-vest-vendt saddeltag.

Bygningen udgøres af et romansk kor og skib med sengotiske tilbygninger i form af et vesttårn og et våbenhus mod syd. De romanske dele er opført i granitkvadre over en sokkel med skråkant og står i blankt facademurværk med synlige sten og med hvidkalkede dele.

Den nu tilmurede norddør er hvidkalket og har et rundbuet, korsprydet (cirkelkors) tympanonfelt, dvs. en overligger over døren.

Tårnet i vest er opført i sengotisk tid. Den nedre del står i blankt kvadermurværk, mens den øvre del er opført i munkesten, men fremstår hvidkalket. Det lave tårn har øst-vest-vendt saddeltag og blanke gavle. Opgang til mellemstokværket, dvs. mellemetagen, sker udefra via en trappe på tårnets sydside. Det samtidige våbenhus er også opført i kvadre og mursten. Bygningen er primært hvidkalket, men murværkets konturer ses tydeligt gennem kalken. I soklen på våbenhusets østside er der indmuret romanske vinduesoverliggere.

Den store mængde af kvadersten i både tårn og våbenhus peger mod, at der muligvis førhen har stået et romansk tårn, som blev revet ned inden opbygningen af de sengotiske tilbygninger.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af rødbrune bjælkelofter. Korbuen har profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i grå og blå farver. Tårnrummet har krydshvælv.

Hele kirken har blytag. I kirken er der desuden en meget velholdt, historisk tagkonstruktion i eg over skibet og koret. Endvidere findes der også gamle underlagsdele over koret, mens historiske underlagsbrædder fra skibet er bevaret og ophængt på loftet. Tagkonstruktionen er særdeles bevaringsværdig.

I 1953-1954 udførtes en hovedistandsættelse ved arkitekt Søren Vig-Nielsen (1876-1964).

I tårnrummet er der tidligere fundet sengotiske kalkmalerier, som forestiller Sankt Jørgen og Sankt Morten. Disse er i dag atter overkalkede.

Kirkens historiske inventar består af dele fra forskellige tider fra middealder, 1500-tallet, renæssance og nyere tid.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Kummens udformning med rundstave, dvs. profilerede bånd, placeret tæt over hinanden på hele kummen er ganske usædvanlig.

Fra middelalderen er der også bevaret en sengotisk krucifiksfigur. Den er i dag ophængt uden kors over udgangen til våbenhuset.

Kirkens klokke er sengotisk, støbt i 1507 i Flensborg af Peder Hansen. På klokken er der indskrifter med lovprisning til Gud, helgener og Sankt Johannes.

Det eftermiddelalderlige inventar omfatter bl.a. alterbordspanel, altertavle og prædikestol. Det murede alterbord dækkes af et panel fra sidste fjerdedel af 1500-tallet. På panelets front er der otte kvadratiske felter med profillister opsat i ruderform.

Altertavlen er et højrenæssancearbejde fra starten af 1600-tallet. Den er, typisk for perioden, arkitektonisk opbygget med fire joniske søjler, midterfelt med maleri, sidefelter med skrift og et topfelt med maleri. Oven på topfeltet er der et trekantet gavlstykke. Over sidefelterne er der udskårne våbenskjold for Jacob Justesen Høeg (1545-1610) og hustru Lisbeth Maltesdatter Sehested (1556-1600). Midterfeltets maleri "Korsfæstelsen" er fra 1954. Ældre malerier, antagelig fra 1800-tallet, som tidligere har siddet i tavlen, hænger i dag i tårnrummet.

Prædikestolen og den tilhørende lydhimmel, dvs. baldakin over prædikestol, er omtrent samtidige med altertavlen (fra starten af 1600-tallet). På prædikestolens kurv er de rektangulære felter indrammet af hjørnesøjler. I felterne på gesimsen og postamentet er der skriftsteder. Prædikestolen og himlen er malet i en blå nuance med forgyldte detaljer: Denne bemaling er af nyere dato.

Alterkalken er fra 1691. Herpå er der indridset et våbenskjold for baroniet Gyldenkrone samt et stempel for hofsølvsmeden Marcus Resenhof (død 1694). Også alterstagerne er fra 1600-tallet.

I kirken er der bevaret to gravsten: Den ene er romansk med to bueslag, dvs. buer mellem søjler, den anden er noget slidt, men der ses også to bueslag samt figurfremstillinger.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Søren Vig-Nielsen

• Hjerk Kirke på sogn.dk