Hem Kirke

Kirkegården følger ældre skel og indhegnes af stendiger.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, og i dag er helhedsudtrykket stærkt præget af en hovedistandsættelse i slutningen af 1800-tallet.

Bygningen udgøres af et romansk kor og skib med sengotiske tilføjelser i form af en korforlængelse i øst, et tårn i vest og et våbenhus mod syd. De romanske dele var oprindeligt opført i granitkvadre og rå kampesten over en sokkel med skrå kant, men står efter ovennævnte istandsættelse opført i kvadre og røde mursten og er forsynet med en bloktandgesims.

Oprindelige detaljer er bevaret i minimalt omfang, men et kapitæl med mandshoveder, antageligt fra en ødelagt, romansk portal, er indmuret i korforlængelsens østmur. Før tårnets opførelse er skibets vestgavl blevet ombygget og udsmykket med tre spidsbuede blændinger, dvs. murnicher.

Tårnet, der er ligeså bredt som skibet, er opført i munkesten med enkelte granitkvadre i soklen. Tårnets saddeltag er øst-vest-vendt, og på de nord- og sydvendte gavle er der højblændinger med trekanter i stavværk, dvs. sprosset ornament, i toppen. På tårnets nordside er der en udvendig trappe til mellemstokværket, dvs. mellemetagen, hvis åbninger har spærstikafsluttede flader, som er gennembrudt af små åbninger (en udformning som findes andre steder i Nordvestjylland).

Det senmiddelalderlige våbenhus er opført i rå kampe- og munkesten og har en helt ombygget gavl med en blænding over den fladbuede dør.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af lysegrå bjælkelofter. På den udvidede korbue er der romanske kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i en lysegrå farve med forskelligfarvede detaljer. Tårnrummet, som adskilles fra skibet med en gitterlåge, dækkes af krydshvælv, som blev indsat på svære hjørnepiller noget tid efter tårnets opførelse.

Hele kirken har blytag. I tagkonstruktionen over skibet findes en delvis historisk spærkonstruktion i eg, mens spærene over koret er nyere (fyrretræ).

Dele af kirkens historiske inventar blev istandsat i 2010 ved arkitekt Erik Einar Holms Tegnestue.

Under en kalkning af tårnrummet i 1996 blev der registreret kalkmalerier på ribberne, dvs. i hvælvet, men der er ikke derudover oplysninger om fund af kalkmalerier i kirken.

Kalkmalerierne i Hem Kirke forestiller indskrifter, djævle, vrængefigurer og masker. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, geometriske borter og planteornamentikborter.

Ældst i kirkerummet er den store, romanske døbefont med rundstav, dvs. et profileret bånd.

Kirkens ene klokke er blandt landets ældste, fra anden halvdel af 1100-tallet, og hænger i en middelalderlig klokkestol.

Med en relativt lille samling af historisk inventar, præges kirkerummet særligt af den lille elegante altertavle i senbarok fra slutningen af 1600-tallet, med et oprindeligt maleri af nadveren. Storfeltet flankeres af to snoede søjler, som hviler på postamentets, dvs. fodstykkets, fremspring. Storfeltet afsluttes på siderne af vinger med bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter og stående helfigurer over et englehoved, til venstre Moses med tavlerne og til højre Johannes Døberen.

Altertavlens gesims er forkrøppet i forbindelse med søjlerne, dvs. at der er dannet en afsats mellem to rette vinkler. På forkrøpningerne er der to figurer, til venstre en knælende, bedende Kristus, og til højre Kristus stående med kappe og tornekrone. Siddende midtfor på en bueformet afslutning (himmelhvælvingen) er Kristus, som flankeres af to engle delvist indhyllet i skyer.

Prædikestolen er et renæssancearbejde med årstallet "1711" malet under storfeltet. Den er udført i egetræ med fire storfelter og har nyere lydhimmel, dvs. baldakin, og opgangspanel. I de listeindrammede storfelter er der evangelistmalerier. Mellem storfelterne er der fritstående søjler med glatte søjleskafter og toscansk udformet kapitæl og base. I postamentfelterne, dvs. på fodstykket, er der dansk, forgyldt skriveskrift. Gesimsens smalfelter har ligeledes skriveskrift.

Tidligere har et maleri, "Emmaus" af A.F. Jæger (1801-1873) fra omkring 1850 dækket altertavlens nuværende maleri. Dette er nu ophængt i skibet.

På foranledning af den daværende kirkeejer, grev Trampe af Krabbesholm, blev tårnrummet i 1780'erne indrettet til begravelse for Trampes svigerforældre. Da kirken i 1944 fik sit første orgel, måtte kisterne i tårnrummet vige herfor. Kisterne blev anbragt i den underliggende krypt, mens et rokokosmedejernsgitter og kisteplader fortsat er bevaret i kirken.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Hem Kirke på sogn.dk