Hørby Kirke (Holbæk Kommune)

Kirkegården, som er udvidet mod nord, er omgivet af en mur af munkesten og marksten, hvis ældste dele er fra middelalderen. Hovedindgangen er fra øst gennem en muret køreport. Midt på kirkegården ligger et fritliggende, nygotisk gravkapel fra 1896.

Kirken består af et romansk kor og skib fra 1100-tallet, som er opført i rå og kløvede marksten. I 1200-tallet er koret forlænget, og i senmiddelalderen har kirken fået fire tilbygninger opført i munkesten. Af dem er sakristiet angiveligt ældst, mens nordsidens våbenhus og tårnet til gengæld er yngre end søndre våbenhus. Omkring år 1600 er et gravkapel opført ved korets sydside. De romanske gavle står glatte og for korets vedkommende med en toptinde. Tilbygningernes gotiske gavle har trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. murnicher. I dag står de romanske dele hvidkalkede, mens tilbygningerne er rødkalkede.

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i kirkens kor og skib. Ud af de oprindelige vinduer er kun skibets vestligste nordvindue bevaret, men det står i dag tilmuret. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og de er begge stadig i brug. Det mest bemærkelsesværdige træk ved den oprindelige stenkirke er dens taggavle. De viser i skibet en høj basilikal profil med tag i to niveauer. Det ses ikke andre steder i Danmark i en kirke med kun et skib.

I løbet af 1200-tallet blev det oprindelige kor forlænget.

Den ældste af de middelalderlige tilbygninger er den, der blev bygget som sakristi på korets nordside. Det blev senere kapel for Hørbygårds ejere, familien Grevenkop-Castenschiold, og i dag er det kirkens ligkapel.

Våbenhuset i syd står ombygget og stammer i sin nuværende skikkelse fra 1910-1911.

Våbenhuset på nordsiden og det store tårn er angiveligt de senest tilkomne i middelalderen.

Ved korets sydside er omkring år 1600 opført et gravkapel for Hørbygårds ejer. Der er derfor en krypt under gulvet. Tilbygningen har siden 1858 fungeret som sakristi. Dets taggavl skyldes en ombygning i 1600- eller 1700-tallet.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Af de to hovedafsnit er korets hvælv med sikkerhed ældst, muligvis fra tiden omkring år 1350-1450. Skibets hvælv hører senmiddelalderen til og er muligvis indbygget omkring år 1500. Hvælvene i tilbygningerne er samtidige med deres opførelse.

Tårnrummet dækkes af et ottedelt hvælv, og en spidsbuet tårnarkade danner overgangen mellem tårnrum og skib.

Koret, skibet, sakristiet og tårnet har middelalderlige tagværker.

Middelalderen repræsenteres blandt andet af den enkle, romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype. Døbefonten har et dåbsfad fra midten af 1500-tallet af messing.

På korbuens bjælke står opstillet et korbuekrucifiks fra omkring år 1250. Figuren er beslægtet med krucifikset i Hørve. Krucifikset flankeres af statuetter fra 1500-tallets begyndelse. De forestiller Maria og Johannes samt 11 apostelfigurer. Kun nogle af dem kan identificeres. Det er Andreas med kors og bog, Johannes med kalk, Peter med nøgle, Bartholomæus med kniv, Matthias med økse, Jakob den ældre med hat og vandringsstav, Thomas med spyd og muligvis Paulus (kun sværdhæftet i behold). Figurerne står afrensede.

Mellem søndre våbenhus og skibet er en middelalderlig dørfløj, som formentlig er fra 1250-1350. Den har brede smedejernslister i mønster og bladornamenter, hvis lodrette stamme forneden ender i enkelt dyrehoved. Der er desuden halvkugleformede bukler, liljeornamenter og et af de rudeformede felter udfyldes helt af beslag med dørring med to modstillede (slange)hoveder.

Til søndre våbenhus er en dørfløj med indskåret årstal 1590 og romansk beslag formet som løvehoved med ring i flaben.

I tårnrummet står en altertavle, hvis ældste dele er fra år 1595. Nogle dele indikerer, at de er tilføjet og stammer fra tiden omkring år 1700. I det store midterfelt sidder et sengotisk krucifiks, som angiveligt er fra perioden 1450-1500.

I det østligste stade i nord- og sydrækken står herskabsstole fra årene 1590-1600.

Prædikestolen er fra 1617. Her viser de store felter reliefskårne evangelister med deres symboler. Det er Matthæus, Markus, Lukas, hvis okse strækker højre ben ud over kartoucherammen, og nærmest væggen Johannes. I midten ses en fremstilling af Opstandelsen. Stolen må anses for at være udgået fra Anders Nielsen Hatts (født før 1612-død efter 1626) værksted i Roskilde. Den er nær beslægtet med stolen i Svinninge.

Kirkens bænke er fra 1630. Det smukke, helstøbte stolesæt, der har bevaret sine døre, strækker sig gennem hele skibet og til dels ud i tårnrummet.

På skibets nordvæg, østligste fag er to malerier fra 1675. Det er portrætter af et ægtepar, sandsynligvis pastor Thomas Nielsen Lyngbye (1654-1683) og hans hustru.

På nordvæggen i korets østligste fag er et maleri fra 1775. Det angives at forestille pastor Lauritz Weile (1709-1782).

Bag alterbordet er på korets østlige gavl i en vinduesniche indsat et maleri af Arne Haugen Sørensen fra 2006. Det forestiller julenat.

I den tilmurede norddør i koret hænger et epitafium, dvs. et gravminde. Det er af sandsten og er fra omkring år 1700. I sin nuværende form bestående af våbenskjolde for søofficeren og skibskonstruktøren Henrik Span (1634-1694) og hans hustru, Susanne Schönbach (1657-1722) til Hørbygård, flankeret af to delfiner.

På korets nordvæg er over norddøren et epitafium fra 1782 af sort, norsk marmor. Det er over Hr. Laur(its) Gottf(red) Weile, præst for menigheden.

Op ad sakristiets østvæg, nord for indgangsdøren, står en gravsten, som oprindeligt lå i korgulvet. Den er hugget mellem 1568 og 1571, med spor af påbegyndte medaljoner i hjørnerne. Stenen er over Mogens Godske (1502-1571), ejer af Hørby Kirke, præst i Udby og ejer af bl.a. Hørbygård.

Op ad sakristiets sydvæg står en gravsten, som angiveligt, indtil kapellets omdannelse til sakristi i 1858, lå i gulvet. Den er fra omkring år 1600 over Peter Redtz (1531-1607) og hustru, Karen Rostrup (1560-1636), til Hørbygård. I midtfeltet står ægteparret på et tavlet gulv foran en dobbeltarkade af perspektivisk fremstillede pilastre. Han bærer rustning, hjelmen ligger ved hans højre fod og dækker ligesom hustruens kjole nedre del af pilasteren.

Op ad søndre våbenhus vestmur står en gravsten over Jens Christensøn fra 1665.

Indmuret i søndre våbenhus vestmur er en gravsten over ”Rid” Jacob Degn fra 1675.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hørby Kirke på sogn.dk