Delfiner.

Delfiner kommunikerer med hinanden vha. lyde, og de bruger ekkolokalisering ved bl.a. fødesøgning.

Delfiner.
Af .
Delfiner.

Delfinarter, der er observeret i danske farvande.

Delfiner.
Af .

Delfiner. Antal delfinfund i danske farvande 1932-2006 fordelt på arter.

.

Delfiner. Udvalgte delfinarters forekomst i danske farvande 1932-2006. Det generelle billede er, at delfiner i slutningen af perioden hyppigere observeres omkring Danmark. Det hænger sammen med de stigende havtemperaturer.

.

Delfiner er en gruppe af små til mellemstore tandhvaler, typisk med næb og mange tænder (op til 256); der er beskrevet 40 arter. Overalt i verden indgår delfiner i kystbefolkningers kunst og myter, bl.a. findes 4000 år gamle helleristninger af delfiner ved Røddøy i Norge.

Faktaboks

Etymologi
Ordet delfin kommer fra latin delphinus, af græsk delphis, efter delphys 'livmoder', fordi delfiner føder levende unger.
Også kendt som

Delphinidae

Delfiner lever i flokke på op til flere hundrede dyr, og ofte er der nære bånd mellem flokkens medlemmer. Flokkene består normalt af hunner og deres afkom, mens kønsmodne hanner vandrer mellem flokkene. Flokken giver fordele i forbindelse med fødesøgning, parring og beskyttelse mod fjender. Delfiner har samarbejde om fødesøgning og partnervalg og udviser forskellige former for hjælpeadfærd over for andre flokmedlemmer og andre arter; således findes beretninger om skibbrudne, der er blevet hjulpet i land af delfiner. De fleste delfiner foretager årstidsbestemte vandringer, men der findes også stedfaste bestande. Alle delfinarter kan springe med hele kroppen ud af vandet, men det er kun de mindre arter, der foretager hyppige kunstfærdige spring. I folkemunde kaldes delfiner springere. Ved springene bruges mindre energi end ved svømning.

Delfiner har store hjerner, som udgør op til 1,5 % af deres kropsvægt (mod ca. 2 % hos mennesket), og delfiner anses ofte for at være meget intelligente. Delfiner kommunikerer med hinanden vha. lyde, og de bruger ekkolokalisering ved bl.a. fødesøgning.

Delfiner får som regel én unge efter en drægtighedsperiode på mellem 10 og 16 måneder afhængig af arten. Ungerne dier mælk hos moderen helt op til tre år, mens der sker en gradvis overgang til fast føde. Alderen ved kønsmodenhed er fra 5 til 14 år. Den maksimale levealder er fra 30 til 70 år.

Delfinfamilien kan groft opdeles i fiskespisende arter, som har tydeligt næb og mange tænder, og blækspruttespisende arter, der er næbløse og har færre tænder. Spækhuggeren skiller sig ud ved, at den ud over fisk æder store hvaler, delfiner, sæler og pingviner. Dens nære slægtninge, halvspækhugger og almindelig dværgspækhugger, har også meget kraftige tænder og tager lejlighedsvis andet bytte end fisk og desuden ådsler.

Ud over spækhuggere har delfiner kun få naturlige fjender, nemlig forskellige store hajarter. Der bliver drevet fangst på flere delfinarter som fx grindehvalen ved Færøerne. Utilsigtet fanges delfiner i flydegarn, nedgarn og snurpenot, der bruges til tunfiskeri bl.a. i det østlige, tropiske Stillehav.

Delfinfamilien opdeles i fem underfamilier.

Rutandsdelfiner

Rutandsdelfiner (Steninae) omfatter fem arter. Rutandsdelfinen (Steno bredanensis) er en oceanisk, tropisk art, der bliver 2,5 m lang. Tucuxi-delfinen (Sotalia fluviatilis) bliver 1,5 m; den lever i Amazonfloden, mens S. guianensis lever langs Sydamerikas atlanterhavskyst. Atlanterhavspukkeldelfinen (Sousa teuszi) lever kystnært i de tropiske og subtropiske havområder langs Afrikas atlanterhavskyst. I det tropiske Indiske Ocean og vestlige Stillehav lever den nærtbeslægtede indopacifiske pukkeldelfin (S. chinensis). Disse to arter findes til tider i flodernes nedre løb. Begge kan blive op til 3 m lange.

Egentlige delfiner

Delfiner.

Øresvin (Tursiops truncatus) i fangenskab.

Delfiner.
Af .
Delfiner.

Mørk hvidskæving (Lagenorhynchus acutus), Kaikoura, New Zealand, 2008.

Delfiner.
Af .

Egentlige delfiner (Delphininae) omfatter 17 arter. Øresvinet (Tursiops truncatus) er velkendt som den art, der hyppigst holdes i fangenskab. Det første egentlige delfinarium blev åbnet i USA i 1938. I Danmark blev der kortvarigt i 1970'erne fremvist øresvin i Zoologisk Have i København. Øresvinet er en meget variabel art, der findes i hele verden på nær de kolde polhave. De bliver 2,5-4 m lange. Man kender krydsninger mellem øresvin og rutandet delfin, halvspækhugger og Rissos delfin. Øresvin er registreret adskillige gange i Danmark.

De almindelige delfiner (slægten Delphinus) lever i troperne og subtroperne og opdeles nu i kortnæbbet almindelig delfin (D. delphis) og langnæbbet almindelig delfin (D. capensis). Førstnævnte kendes fra Danmark (enkelte meldinger).

Nært til de almindelige delfiner knytter sig slægten Stenella med fem arter. Stribet delfin (S. coeruleoalba), langnæbbet delfin (S. longirostris) og pantropisk plettet delfin (S. attenuata) findes alle subtropisk og tropisk og bliver 2,5 m. Slægten rummer endvidere atlantisk plettet delfin (S. frontalis) og clymenedelfin (S. clymene), som findes i Atlanterhavet.

En overgang til næbløse arter udgør slægterne Lagenodelphis og Lagenorhynchus, der har meget korte næb. Hvidskævingdelfin (Lagenodelphis hosei) er en 2,5 m lang tropisk og subtropisk art. Hvidnæsen (Lagenorhynchus albirostris) lever i Nordatlanten og bliver op til 3 m. Det er den mest almindelige delfin i danske farvande. En anden nordatlantisk art er den lidt mindre hvidskæving (Lagenorhynchus acutus), der foretrækker dybere vand, men alligevel er meldt nogle få gange i Danmark. Yderligere fire arter lever i det nordlige Stillehav eller i den sydlige halvkugles tempererede have: stillehavshvidskæving (L. obliquidens), mørk hvidskæving (L. obscurus), sydlig hvidskæving (L. australis) og korshvidskæving (L. cruciger).

Rethvalsdelfiner

Rethvalsdelfiner (Lissodelphinae) mangler som de eneste delfiner en rygfinne. De bliver 2-3 m lange. Nordlig rethvalsdelfin (Lissodelphis borealis) lever i det nordlige Stillehav, og sydlig rethvalsdelfin (L. peronii) i sydhalvkuglens tempererede vande.

Cephalorhynchus-underfamilien

Cephalorhynchus-underfamilien (Cephalorhynchinae) er små, op til 1,7 m lange, kystlevende, marsvinelignende arter. Commersons delfin (Cephalorhynchus commersonii) findes ved Sydamerika og Kerguelen. Slægten omfatter desuden sydafrikansk eller Heavisides delfin (C. heavisideii), newzealandsk eller Hectors delfin (C. hectori) og sydamerikansk eller sort delfin (C. eutropia).

Spækhuggere og grindehvaler

Spækhugger.

Spækhugger med unge, (Orcinus orca).

Spækhugger.
Af .
Spækhugger.

Spækhuggeres jagt på unge søelefanter og søløver på Valdés-halvøen, Argentina.

Spækhugger.
Af .

Spækhuggere og grindehvaler (Globicephalinae) omfatter ni arter. Spækhuggeren (Orcinus orca) er den største delfin; den kan blive over 9 m. Flokkene er meget stabile, og hver flok har sin egen dialekt. Arten er meldt strandet adskillige gange i Danmark.

Halvspækhuggeren (Pseudorca crassidens) er en tropisk oceanisk art på op til 6 m. Den er meldt strandet enkelte gange i Danmark.

Almindelig dværgspækhugger (Feresa attenuata) og mangetandet dværgspækhugger (Peponocephala electra) er to sorte, tropiske arter, som bliver op til 2,7 m lange.

Langluffet grindehval (Globicephala melas) lever i Nordatlanten og Sydpolarhavet. Den er registreret enkelte gange i Danmark.

Kortluffet grindehval (G. macrorhynchus) lever i tropiske have og det nordlige Stillehav.

Den meget specialiserede tropisk-subtropiske Rissos delfin eller halvgrindehval (Grampus griseus) er meldt få gange i Danmark.

Irrawaddy-delfinen (Orcaella brevirostris) lever i Sydøstasiens store floder og indsøer og kystområder, mens O. heinsohni lever i havet omkring Australien.

Læs også om brug af delfiner i kulturhistorien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig