Er en sognekirke med romansk kor og skib samt gotiske tilbygninger i form af tårn og våbenhus. De middelalderlige ombygninger vidner om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Desuden findes der i kirken inventar fra middelalderen, renæssancen, barokken og rokoko.
Kirken ligger relativt ensomt et lille stykke nordøst for Slagelse. Kirken er omgivet af marklandskab på nær Gudum Møllegård, som ligger helt op mod kirkegårdsmuren mod sydøst.
Den romanske kirke består af kor og skib. I den gotiske periode tilføjede man et tårn mod vest og et våbenhus mod syd.
Gudum Kirke er i dag hvidkalket. Dog ses murværkets konturer tydeligt gennem kalken, og det er således muligt at aflæse bygningshistorik og murværksteknikker. Tagene er lagt med røde vingetegl. Hele kirken har senmiddelalderlige tagværker af egetræ med tømmersamlinger.
Gudum Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Gudum er den opført af rå og kløvet kampesten med tilhuggede kvadre i bygningens hjørner.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug ud til våbenhuset, mens norddøren er tilmuret og ses indvendigt som en blænding, dvs. en murniche, hvori der nu er indsat et nyere vindue. Alle de romanske gavle er bevaret (korgavl, triumfgavl og skibets gavl). I korets gavl er der aftryk af de romanske tagværker, ligesom der i triumfgavlen også er et hul fra en bjælke.
Det lille romanske anlæg synes at have haft et vindue på hver af skibets langsider, mens der i koret har været vindue mod syd, øst og nord. Korets sydvindue er næsten helt overtaget af et nyt vindue – de øvrige står som udvendige blændinger.
I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.
Tårnet er det yngste af de to tilbygninger, opført i sengotisk tid. Gavlen er udført i gotisk stil med spidsbuede højblændinger. I vesthjørnet mellem tårn og våbenhus er der i senmiddelalderen, efter tårnet men før våbenhuset, opført et trappehus.
Våbenhuset er også sengotisk, dog yngre end tårn og trappehus. Ud over munkesten er der brugt en del kampesten i murværket. Våbenhusets gavl har trappeformede kamtakker og er altså opført i gotisk stil.
Gudum Kirke er i det indre hvidkalket og kirkerummet præges i høj grad af dets hvælvede lofter. Disse kom til i den gotiske periode, hvor teglstenene gjorde det muligt at erstatte de oprindelige trælofter med opadstræbende hvælv. Den oprindelige korbue er bevaret og hviler på store kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på, af kridt med skrå underkant. Kirkens inventar, herunder kirkebænkene, fremstår primært i rødbrune nuancer med gule og grønne detaljer.
I Gudum Kirke er der bevaret inventar fra forskellige perioder af kirkens historie, og kirkerummet vidner dermed om tidligere generationers tanker om kirkens indretning og brug.
Fra middelalderen er en sengotisk krucifiksgruppe fra omkring år 1500 bevaret. Det er et såkaldt korbuekrucifiks, som endnu hænger på den oprindelige plads over korbuen og består af en kristusfigur samt to kvindefigurer (Maria Magdalene og Jomfru Maria) på hver side. På tværbjælken, som bærer gruppen, er der en malet indskrift, nok fra 1742.
Et element fra ungrenæssancen er bevaret i form af en degnestol i sydsiden af stoleværket, dvs. kirkebænkene. Den er markeret i stoleværket med en medaljon med et billede af en mand med hjelm, rustning og pibekrave, hvorunder der er et udskåret årstal (1586).
Altertavlen er udført i højrenæssancestil i 1591. Den er arkitektonisk opbygget med et storstykke med tre portalfelter. Herover er der et topstykke med to portalfelter og på siderne er der udsavede vinger med volutter og akantusblade. I fodstykket er der tre felter med malede motiver.
Fra omkring 1630-1640 er der bevaret en dørfløj. Den er udført i bruskbarok og er placeret mellem skib og våbenhus.
Prædikestolen med tilhørende lydhimmel er udført af snedker Oluf Jacobsen i 1742. Kurven er inddelt i fire fag med hvert sit storfelt. Foroven, i gesimsfelterne, er der indskrifter.
Kirkens døbefont er af nyere dato og skænket i 1929. Den er udført i træ, malet i sortglans.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.