Faktaboks

Glostrup Kirke
Sogn
Glostrup Sogn
Provsti
Glostrup Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Glostrup Kommune
Glostrup Kirke
Glostrup Kirke er en middelalderkirke, som oprindeligt var opført i rå og kløvede kampesten, men i dag skalmuret med munkesten. Foto: 2011.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Glostrup Kirke
Kirken er i dag gennemgående præget af en stor restaurering i 1873-1874, hvor skibet og koret fik sine nuværende vinduer, ligesom facaderne blev renset, hvor de før havde været kalket hvide. Foto: 2007.

Glostrup Kirke er en sognekirke, som ligger centralt i Glostrup.

Kirkegård

Den middelalderlige kirkegård rundt om kirken er omgivet af kampestensdiger og mure af kløvede kampesten, mens den markant større, nyere kirkegård mod nord og nordøst er omgivet af moderne murstensmure.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk skib, som oprindeligt var opført i rå og kløvede kampesten, men senere skalmuret med munkesten. Hertil kommer en sengotisk forlængelse af skibet mod øst, et tårn fra samme periode, et kapel fra 1700-tallet samt et våbenhus mod syd fra 1800-tallet.

Kirken er i dag gennemgående præget af en stor restaurering i 1873-1874, hvor skibet og koret fik sine nuværende vinduer, ligesom facaderne blev renset, hvor de før havde været kalket hvide.

I den ældste del af kirken, nemlig skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Oprindeligt havde skibet seks små vinduer, hvoraf de midterste mod nord og syd kan ses tilmurede i loftsrummet. Dette skyldes, at kirkens hvælvede lofter er senere tilføjelser, og loftet sad derfor oprindeligt højere. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to døre, nemlig en mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren kun lidt forandret siden dengang, mens syddøren er helt forsvundet.

Omkring 1500-1525 blev kirken bygget om. Det oprindelige romanske kor, som var smallere end skibet, blev således revet ned og erstattet af en forlængelse af skibet mod øst. Denne bygningsdel er bygget af munkesten og har en rigt udsmykket gavldekoration med hvidtede blændinger, dvs. dekorative murnicher, som er opdelt i etager af savskifter, dvs. rækker, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Tårnet er fra samme periode som østforlængelsen, måske lidt yngre. Det er også bygget i munkesten og med to dekorative bånd af kridtsten. Tårnets øvre del er rigt dekoreret med kunstnerisk udformede glamhuller, dvs. de vinduer, hvor klokkernes lyd gjalder ud, friser med runde buer og et utal af forskellige høj- og cirkelblændinger. Gavlene har hver 11 trappeformede kamtakker.

Kapellet på skibets nordside er sandsynligvis opført i 1760’erne. Det er bygget i gule teglsten og har et afvalmet tag, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader. I gulvet er der lagt et kors af røde sten.

Våbenhuset på skibets sydside er sandsynligvis fra restaureringen i 1873-1874 og er i gennemført nygotisk stil. Det kan dog ikke udelukkes, at der i våbenhusets tykke mure findes resterne af et middelalderligt våbenhus.

Indvendigt præges kirkerummet af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter samt af lysindfaldet fra de store vinduer. Der er ikke kendskab til kalkmalerier i kirken.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar stammer fra flere forskellige perioder med indslag fra både romansk tid, renæssancen og baroktiden, men med en overvægt af senere tilføjelser.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanskedøbefont af kalksten. Den er udsmykket med palmetter og er importeret fra Skåne.

Fra renæssancen stammer et korbuekruficiks, som er ophængt på skibets nordvæg.

Prædikestolen er i barokstil og stammer fra 1635. Den består af fire og et halvt fag, hvoraf de fire er udsmykket med relieffer af evangelisterne. På hjørnerne er der hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle.

Altertavlen består af maleri fra 1863, som forestiller Kristus i Emmaus. Maleriet er indsat i en samtidig, nygotisk ramme.

Kirkens altersølv er primært fra 1905, bortset fra kanden som er fra 1930.

Af historisk interessante gravminder kan nævnes fire epitafier, dvs. mindetavler, fra perioden 1674-1779. Hertil kommer to gravsten i våbenhuset fra 1619 og 1659 samt nord for kapellet to gravsten fra 1808 og 1817.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig