Gørslev Kirke

De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Gørslev Kirke er den opført i teglsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er forsvundet. Langmurene i skibet har hver haft et enkelt lille, romansk vindue.

Både korets og skibets østlige gavle er glatte. Skibets gavl har en høj kam, mens korets i gotikken fik sin trappeform med påmuring af kamtakkerne.

Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af taggavle med kamtakker og systemer af blændinger, dvs. dekorative murnicher, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode byggede man våbenhuset mod syd og tårnet mod vest. Våbenhusets taggavl har ligesom tårnets taggavl kamtakker og højblændinger. I tårnet har der været en dør mod vest, som i dag er muret til, og øverst på murene er der til hver side to glamhuller til klokkernes lyd.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret står der en unggotisk døbefont af kalksten, som sikkert er samtidig med kirkens opførelse. Den har ti felter mellem hjørneribber, hvori der ses figurer af et skægløst menneskehoved, et lam, to langstilkede, trefligede blade, en sekstakket stjerne, rosetter, liljer og et egeblad.

Fra den sene gotik i 1501 stammer skibets syddør, som har et påsømmet rammeværk. Der er ligeledes bevaret en krucifiksgruppe fra den sengotiske periode omkring 1511, som hænger på triumfvæggen. Sidefigurerne er af Jomfru Maria og evangelisten Johannes.

Prædikestolen er udført omkring 1611 i højrenæssancestil. Den har i fagene tomme arkader og på hjørnerne ses figurer af evangelisterne.

Altertavlen fra 1646 er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. De tre hovedafsnit har ikke fælles lodrette linjer. I storfeltet står der en frit skåret krucifiksgruppe, i de nicheagtige sidefelter ses statuetter af Johannes Døberen og Moses, og i topfeltet er den opstandne frelser afbildet over to romerske krigere.

Der er desuden i Gørslev Kirke et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1667. Det består af en sandstensramme i form af to ovale barokkartoucher, som omfatter et maleri og en tom, sort marmorplade. Det ovale portrætmaleri på lærred viser brystbilleder af en kvinde mellem to mænd.