Fuglebjerg Kirke er en kirke i Fuglebjerg-Tystrup-Haldagerlille Sogn. Den ligger nordøstligt i Fuglebjerg midt mellem Næstved og Slagelse.
Fuglebjerg Kirke
Faktaboks
Fuglebjerg Kirke
- Sogn
- Fuglebjerg-Tystrup-Haldagerlille Sogn
- Provsti
- Næstved Provsti
- Stift
- Roskilde Stift
- Kommune
- Næstved Kommune
Fuglebjerg Kirkes ældre dele står i dag hvidkalket, mens tilbygningerne fra 1888 står i blank mur med synlige sten. Alle bygningsafsnit har røde tegltage.
Fuglebjerg Kirke.
Fuglebjerg Kirke. I 1888 blev kirken udvidet efter tegning af arkitekt Vilhelm Petersen. Det romanske kor blev revet ned, skibet blev forlænget mod øst og fik en sydfløj.
Kirkegården
Kirkegården er siden middelalderen udvidet mod syd og øst. Den er omgivet af en mur af kløvede kampesten og mursten med en række tagsten øverst.
Kirkebygningen
Kirken består af et romansk skib, som er især opført i rå og kløvede kampesten. Der er i gotisk tid bygget et våbenhus foran norddøren, og i 1838 er det gotiske tårn næsten helt muret om. I 1888 forlængede man koret og byggede en sydfløj.
Kirkens ældre dele står i dag hvidkalket, mens tilbygningerne fra 1888 står i blank mur med synlige sten. Alle bygningsafsnit har røde tegltage.
I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er der bevaret rester af den tilmurede syddør og den tilmurede norddør. Skibet har haft to vinduer i hver af langmurene, men af dem er kun de nordlige bevaret i tilmuret stand.
Våbenhuset fra gotisk tid er nu materielhus. Det er opført af munkesten med en fladbuet dør mod nord. På langmurene er der trappegesimser, og taggavlen har et rigt system af små blændinger, dvs. dekorative murnicher. Gavlens trappeformede kamtakker er helt muret om.
Det lille, lave tårn er formodentlig i sit anlæg gotisk, men det blev næsten helt ommuret i 1838. Kun dets spidse tårnbue til skibet er bevaret. Trappehuset på nordsiden er fra 1888.
I 1888 blev kirken udvidet efter tegning af arkitekt Vilhelm Petersen (1851-1931). Det romanske kor blev revet ned, skibet blev forlænget mod øst og fik en sydfløj. Materialet er munkesten. De to nye gavle har forskellige blændingsdekorationer, der efterligner sengotiske, sjællandske forbilleder. Samtidig fik det gamle skib på sydsiden nye, fladbuede vinduer i spidsbuede felter.
I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Skibets blev opført i gotikken, mens bygningsafsnittene fra 1888 dækkes af almindelige krydshvælv fra tilbygningernes opførelse.
Korbuen og skibets gavle er helt fjernet.
Inventar
Af middelalderligt inventar er der bevaret en romansk døbefont af granit. Kummen er svagt firkløverformet, og den har lidt under overkanten en tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger, samt en kraftig, tovsnoet bund.
Korbuekrucifikset på skibets nordlige langmur er gotisk fra første halvdel af 1400-tallet.
Kirkebænkene
Kirkens bænke har gavle, som for en væsentlig dels vedkommende stammer fra tiden omkring 1564. De af samme snedker som degnestolen i korets sydøstlige hjørne. De 25 gavle har halvrund afslutning med fordybet rundbuefelt, hvori der er varierende, reliefskårne motiver fra den tidlige renæssance.
Altertavlen
Altertavlen består af en oprindelig høj-renæssancetavle fra omkring år 1590-1600 med tilsatte dele fra omkring år 1690.
Den gamle altertavle er en såkaldt katekismus-tavle, hvis centrale felter er udfyldt med skriftsteder. Mellem de seks felter er der pilastre, dvs. halvsøjler, og til siderne herfor er der korinthiske søjler med prydbælter.
Sidernes storvinger og topstykket er senbarokke tilføjelser. I de øverste tekstfelter ses med gylden skrift på sort bund de ti bud, trosbekendelsen og fadervor. I de nederste felter står dåbs- og nadverordene.
Prædikestolen
Prædikestolen fra år 1632 er af stil fra den sene renæssance. Af de fire felter er nordsidens udskiftet, mens de tre gamle felter har arkader med barokt slyngværk. I arkaderne står David med krone og spiller på harpe, Kristus står med verdenskuglen, og Moses har horn, stav og lovens tavler. Hornene skyldes angiveligt en fejl i oversættelsen af passagen, hvor Moses kom ned fra Sinaibjerget, blev han beskrevet som strålende, der i stedet blev til, at han var hornet.
På hjørnerne er der figurer af evangelisterne med deres attributter, dvs. særlige kendetegn.
Præstestol
Præstestolen i korets nordøstlige hjørne er fra 1632.
Gravminder
Ved tårnrummets nordvæg står der en gravsten fra omkring 1642. Den er over Herluf Eriksøn og Johanne Andersdatter, hvis våben med bogstaverne HE og IAD ses midt på stenen. Til hver side er der en søjle, og i hjørnerne ses evangelisterne med deres symboler i cirkelfelter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.