Faktaboks

Nichiren
Født
1222
Død
1282
Portræt af Nichiren som findes i templet Kuon-ji, Yamanashi, Japan, fra 1282

Nichiren var en japansk buddhistisk reformator, grundlægger af Nichiren-buddhismen.

Nichiren kom fra fattige kår, og efter mange års søgen i eksisterende retninger af japansk buddhisme nåede han i 1253 frem til at hævde Lotus-sutraens overlegenhed over alle andre buddhistiske skrifter. Vægten lagde han på den stadige gentagelse af mantraet Namu Myoho-renge-kyo (Æret være Lotus-sutraen) som grundlag for oplysningen.

På grund af sin kontroversielle optræden og intolerance over for andre buddhistiske retninger blev han forvist til den afsidesliggende ø Sado i 1271. Han hævdede, at mongolernes invasioner, som han havde profeteret, var straffen for, at hans lære ikke var blevet anerkendt.

Nichiren i sneen på øen Sado

Nichiren i sneen ved Tsukahara på øen Sado, et træsnittryk på papir fra 1835 eller 1836, der indgår i illustratoren Kuniyoshis serie Skitser af den Store Præsts Liv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig