Flade Kirke

Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt et sengotisk våbenhus mod nord. Kvaderstensbygningen står med blanke granitkvadre og har en sokkel med skråkant. I senmiddelalderen blev den udvidet med et våbenhus af rå og kløvede kampesten, som sammen med taggavlene er hvidkalket. Våbenhuset har tykke mure og hviler på store, fremspringende sten. Mens norddøren stadig er i brug i forbindelse med våbenhuset, er skibets gamle syddør tilmuret.

Udvendigt har kirken flere bygningsarkæologiske spor efter middelalderens stenhuggere i form af stenhuggerfelter. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen. Et blændet romansk vindue udsmykket med en tovstav ses i korgavlen. Over korets sydvindue sidder der også en romansk overligger med en frise af rundbuefelter. To menneskehoveder i relief sidder desuden højt placeret i skibets vestgavl. Udover en række stenhuggerfelter, er der også indhugget et bemærkelsesværdigt solur i en kvader i skibets sydside. En indristning kan iagttages i korgavlen, som viser Herrens hånd, der velsigner jorden.

Korbuen i den indvendige triumfmur har attisk profilerede kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil, men buen er sat om og står med blanke synlige kvadre. En opgang til prædikestolen er brudt gennem triumfmuren.

Ved kirkens vestgavl står en nyere, tømret klokkestabel, som er malet i en rød nuance. Den har erstattet et ældre klokkehus på kirkegården. Her hænger klokken fra 1486. Klokkestablen har en tegloverdækning, mens resten af kirken har blytag.

I kirkens tagværk ses der flere steder ældre, genanvendte dele af egetræ fra en tidligere tagkonstruktion. Indvendigt i kirkerummet er der bjælkelofter.

Det fritstående alterbord af granitkvadre er romansk, men blev muret om i 1880’erne. Dets plade har førhen rummet en helgengrav med relikviekapsel. Altertavlen består af dele fra en lutheransk fløjaltertavle fra slutningen af 1500-tallet, som omkring 1700 fik tilføjet nogle bruskbarokke storvinger. I storfeltet ses et maleri, Kristus og Nikodemus, malet af Ane Villadsen, Tødsø, signeret 1930–1936. Det ældre alterbillede, Bebudelsen, som er en kopi efter Albert Küchler, hænger på korets sydvæg.

Kirken har en romansk granitdøbefont med en glat kumme og en fod med hjørneknopper. Prædikestolen er fra renæssancen omkring 1625 med en lydhimmel, dvs. en baldakin over prædikestolen, fra omkring 1650. At prædikestolen er blevet restaureret i 1883 fremgår af en udskåren datering i de paneler, der blev tilføjet. Arbejdet blev udført af Snedker Stephansen, Flade, og stolen blev samtidig afætset for bemaling.

Stolestaderne i kirken er udformet med forbillede i et tidligere stoleværk fra omkring 1700. Mere specifikt har en gavlplanke fra det ældre stoleværk inspireret snedkeren. Præstestolen i koret er fra 1905 og udført i renæssancestil, men rummer måske endnu ældre dele. I stolen ses en skriftplade til minde om kirkens restaurering i 1905. I kirken hænger også en præsterækketavle fra 1884.

Kirken blev i 2004 tilført en række nye kunstværker af den lokalt fødte billedhugger Erik Heide bestående af et mindre jernkrucifiks ophængt ved prædikestolen og en fredsdue monteret i lydhimlen. Heide har samtidig lavet en stenskulptur af Evangelisterne, som er placeret mellem klokkestablen og våbenhuset på kirkegården.

En skriftløs, romansk gravsten med indhugget processionskors i højt relief sidder indmuret i skibets sydmur. I en kvader lidt højere oppe findes en romansk gravsten med indskrift.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside